Som det er beskrevet andet steds her på hjemmesiden (link), så er der siden midt 90’erne sket store fremskridt for en række vadefuglearter. Det er sket som følge af den indsats, Naturstyrelsen har gennemført over de sidste ca. 25 år på Kalvebod Fælled. Fokus for indsatsen har især været at forbedre forholdende for de ynglende vadefugle, da Kalvebod Fælled spiller en særlig rolle for netop denne artsgruppe.
Vadefugle er afhængige af en kombination af forskellige forhold, som skal være tilstede, før at det er attraktivt for dem at slå sig ned og yngle. I korte træk drejer det sig om, at der skal være vand på engene, engene skal være afgræssede, vadefuglene skal kunne yngle i fred for menneskelige forstyrrelser og prædationstrykket skal være på et naturligt niveau, som sikrer, at en tilpas stor andel af ungerne får lov at overleve, så bestanden kan opretholdes. Nedenfor præsenteres i lidt flere detaljer nogle af de væsentligste faktorer i forhold til at sikre de bedste yngleforhold for vadefugle på Kalvebod Fælled.
Vand på engene
Vand på engene er helt afgørende for vadefuglene og deres ungers mulighed for at finde føde særligt i månederne maj og juni. De fleste vadefuglearter lever af forskellige insekter, og bløddyr som orme, som de finder på bunden af lavt vand, på mudderflader, i det fugtige græs eller i fugtige lavninger inde på engene.
Opstemninger, lukning af grøfter mv. er derfor centrale indsatser for at sikre mere våde forhold på engene. En væsentlig trussel mod de ynglende vadefugle og ungernes overlevelse er derfor udtørring af engene i ynglesæsonen. Mere naturlige hydrologiske forhold med mere vand vil desuden hæmme opvækst af bjergrørhvene samt træer og buske.
Som et nyt tiltag, for at sikre mere vand på engene, gennemførte Naturstyrelsen i 2018 et hydrologiprojekt, hvor der tilføres oppumpet grundvand og regnvand fra Øresundsforbindelsens anlæg. Ca. 40 % af det tilførte vand skulle efter sigende udgøres af saltholdigt grundvand.
Effekten på fuglelivet kan endnu ikke evalueres, men forventningerne er høje, og det bliver spændende at følge virkningerne af projektet over de næste år.
Afgræsning
Afgræsning er helt afgørende for vadefuglene, da engene ellers gror til – først i høje græsser og senere med buske og træer. Bliver vegetationen for høj forsvinder vadefuglene fra engene.
For at tage hensyn til de ynglende vadefugle bør der – med udgangspunkt i det nuværende græsningsregime – som udgangspunkt ikke sættes dyr på tidligere end 15. juni – og gerne først omkring 1. juli. Det sene udbindingstidspunkt gælder især for de områder, hvor sent ynglende arter som bl.a. Engryle og Brushane yngler eller potentielt kan yngle.
Derudover skal dyretrykket være lavt for at mindske risikoen for nedtrampning af især æg. I de mest fugletætte områder f.eks. omkring Klydesøen, engsøerne ved Villahøj og den østlige del af Koklapperne vil selv et lavt græsningstryk på 1 voksent dyr/ha være for højt. (Rasmussen, L.M. & Uffe Gjøl Sørensen, 2017).
Kommer kreaturerne på græs i for stort antal, bliver resultatet overgræssede enge, som er uegnede for de fleste vadefugle. Derudover medfører et for højt dyretryk nedtrampning af æg samt meget få blomster til glæde for insekterne. Overgræsningen på nogle arealer sker også som konsekvens af de meget store flokke af Bramgæs, som raster og fouragerer på Kalvebod Fælled. De nedbidder plantevegetationen, og det er derfor nødvendigt at tage højde for denne effekt i forbindelse med antallet af dyr, der sættes på græs.
En tilpas ekstensiv afgræsning giver også mulighed for, at de vilde planter kan få mulighed for at blomstre til glæde for især sommerfugle og andre insekter.
Græsning med heste i områder med stor tæthed af ynglende vadefugle kan være problematisk, da heste medfører forholdsvis mange flere nedtrampede vadefuglereder end græsning med kreaturer (Rasmussen, L.M. & Uffe Gjøl Sørensen, 2017). Afgræsning med heste på lokaliteter med mange ynglende vadefugle bør derfor kun foregå med få dyr eller efter vadefuglenes yngletid omkring 1. juli.
Varieret vegetations- og overfladestruktur på engene
En varieret vegetations- og overfladestruktur på engene giver gode muligheder for at vadefuglene kan placere reden gemt, samt for at ungerne kan søge skjul for bl.a. ræve, rovfugle og krager. Derudover har de forskellige vadefuglearter også forskellige præferencer i forhold til vegetationslængde, men typisk skal vegetationshøjden, der hvor reden placeres, være omkring 5-15 cm – dog 10-20 cm for brushane (Handlingsplan for truede engfugle, 2005). Ekstensiv afgræsning er også her afgørende for at opnå et godt resultat. Maskinel slåning af græsset bør så vidt muligt undgås for ikke at ødelægge f.eks. tue-strukturen på engene.
Begrænse menneskelige forstyrrelser i yngletiden
Ynglefuglene på engene er særligt sårbare i perioden fra ca. 1. april frem til ca. 1. juli, hvor de har æg og unger. Når man bevæger sig ind på engene i yngletiden, bliver ynglefuglene urolige og flyver op fra deres reder. Når de gør det, blotlægges æg eller unger, og det øger bl.a. risikoen for prædation fra særligt krager, som der er mange af på Kalvebod Fælled. Jo mere færdsel på engene, jo flere forstyrrelser, og jo færre ynglende vadefugle. Og jo mere fragmenteret engene bliver af stier, jo færre ynglende vadefugle. Det er således vigtigt, at færdslen på engene (især fladefærdslen uden for stierne) ikke får et for stort omfang, da det kan få negative konsekvenser for ynglefuglene.
Effekterne af menneskelige forstyrrelser er veldokumenteret. Resultater fra bl.a. en række danske undersøgelser, herunder undersøgelser af forstyrrelseseffekter på vadefugle, er beskrevet i denne artikel: Forstyrrelser af fugle ved menneskelig færdsel – en oversigtsartikel (Laursen, K. & Holm, T. E., DOFT 105, 2011). I artiklen kan man bl.a. læse følgende: “Intensive undersøgelser på Tipperne i Vestjylland med kontrollerede forsøg, hvor en person gik ad en sti over strandengen, viste, at Stor Kobbersneppe Limosa limosa forøgede antallet og varigheden af opflyvninger, når turenes hyppighed steg fra én til syv om dagen. Desuden ændrede fuglene redeplacering i forhold til stien, idet de undlod at placere rederne inden for en afstand af ca 300 m fra den. Det er således et stort areal, fuglene afstår fra at benytte ved selv en beskeden forstyrrelse, og det udgør en betydelig andel af det samlede potentielle yngleområde for arten (Holm & Laursen 2009). Ved de samme undersøgelser på Tipperne viste Vibe Vanellus vanellus ændring i rugeadfærd, så den tid fuglene var på reden blev reduceret med op til 45 %, mens der var mennesker på engen (de Waal 2006).”
Læs desuden caretakergruppens anbefaling ift. at reducere menneskelige forstyrrelser her.
Indsats mod prædatorer
En indsats mod særligt ræve (og til dels også gråkrage) kan være nødvendigt for at sikre, at bestanden af prædatorer ikke bliver unaturligt høj som følge af de gunstige forhold for overlevelse bl.a. byen giver dem.
Vadefugle er jordrugende, hvilket vil sige, at de placerer deres rede på jorden i græsset. Ræve er utroligt effektive til at gennemsøge engene for æg og unger, hvilket primært sker om natten. Tilmed har vadefuglenes forsvar med angreb og mobning stort set ingen effekt på ræven (i modsætning til krager).
En unaturligt høj bestand af ræve kan derfor betyde, at stort set ingen unger overlever. På sigt betyder det, at bestandene af de forskellige vadefuglearter ikke kan opretholdes. Det var bl.a. tilfældet på Kalvebod Fælled i 90’erne og i 00’erne, hvor ph.d. Henrik Olsen undersøgte omfanget af prædation på vadefuglereder og fandt, at ræve havde en betydelig negativ effekt. I ynglesæsonerne 1998 og 1999 blev hhv. 50 % (af 69 vibe-reder) og 98 % (af 100 vibe-reder) præderet (Rasmussen, L.M. & Uffe Gjøl Sørensen, 2017, s. 56). Effekten af rævene sås også, da der kom ræveskab til Kalvebod Fælled i 00’erne. Reduktionen i rævebestanden betød, at der igen kunne ses vadefugleunger på engene. Flere af resultaterne fra Henrik Olsens studier på Kalvebod Fælled er beskrevet mere detaljeret her: Prædation på Vestamager, Henrik Olsen..
Fjernelse af visse større træer og buske på engene
Krager ynder at placere deres rede i udkanten af skoven eller i enkeltstående træer/mindre trægrupper, og foretrækker generelt at placere sig i landskabet, hvor der er godt udsyn – f.eks. højt i et enkeltstående træ.
For mange trægrupper eller enkeltstående træer ude på engene kan derfor give et uhensigtsmæssigt højt prædationstryk fra krager. For at mindske dette prædationstryk, bør antallet af større træer og buske, hvor krager og skader kan yngle, reduceres til et minimum ude på selve engene – især i de områder, hvor vadefugletætheden er størst.