Kalvebod Fælled som fuglelokalitet

Kalvebod Fælled er sammen med Saltholm og Nyord en af Østdanmarks vigtigste eng- og vådområdelokaliteter med store bestande af bl.a. ynglende vadefugle og store forekomster af rastende fugle.

Der er få af den slags naturområder tilbage i Danmark med vidtstrakte våde enge og strandenge, som samtidig er mere eller mindre helt upåvirket af landbrugsmæssig drift. Samlet set udgør enge og strandenge i dag kun ca. 4 % af Danmarks samlede areal (jf. Miljøstyrelsen). Og det er kun en ganske lille andel af det areal, som udgøres af store, sammenhængende arealer som Kalvebod Fælled.

Østlige del af Klydesøen, set fra det sydligste fugletårn. Foto: Caretakergruppen.

Hvad gør Kalvebod Fælled særlig som fuglelokalitet

Der er flere grunde til, at Kalvebod Fælled som fuglelokalitet er i en klasse for sig. For det første er der store lavvandede søer og engsøer. Det tiltrækker mange ande- og vadefugle. Derudover er der vidtstrakte enge og strandenge, som ligeledes tiltrækker mange fugle. Samtidig er flere af områderne på Kalvebod Fælled relativt uforstyrrede af mennesker – bl.a. det lukkede reservat omkring Klydesøen. Kombineret med at der derudover er både skov og krat, og at Kalvebod Fælled samtidig ligger på en trækrute, så har man en kombination af forhold, som resulterer i både store mængder af fugle, men også en stor diversitet af fuglearter.

I alt er der per 1. januar 2019 registeret ca. 300 forskellige fuglearter på Kalvebod Fælled.

Ynglefuglene

Vibe, Kalvebod Fælled Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Hvad ynglefugle angår, er der omkring 85 forskellige arter som yngler regelmæssigt på Kalvebod Fælled. Blandt disse er der flere arter, som i dag kun yngler meget fåtalligt i Danmark. Det drejer sig bl.a. om Engryle og Brushane, som inden for de seneste fem år har ynglet eller gjort yngleforsøg på Kalvebod Fælled.

I forhold til ynglefuglene er det især vadefuglene, som gør området til noget særligt. Det er kun nogle få lokaliteter uden for Jylland, som kan fremvise tilsvarende ynglefugletal for vadefugle, som Kalvebod Fælled kan.

Kalvebod Fælled har historisk set spillet en særlig rolle for vadefuglene, da forholdene i flere årtier var særligt gunstige for dem. De fleste vadefugle er afhængige af våde enge og strandenge for at kunne yngle, men pga. tab af deres levesteder, er vadefuglene en af de artsgrupper, som har det aller sværest og har oplevet nogle af de mest markante tilbagegange herhjemme.

En række af vores vadefuglearter er fortsat i tilbagegang (DCE, 2015). Selv de mest udbredte arter som Vibe og Rødben er også i tilbagegang. I Danmark er Viben f.eks. gået tilbage med ca. 75 procent siden 1976 (DOF). Men på Kalvebod Fælled er det for flere vadefuglearter – bl.a. Vibe og Rødben – lykkedes at vende tilbagegang til fremgang ved en målrettet indsats (læs mere herom under Ynglefuglenes udvikling).

Udover de ynglende vadefugle skal de mange ynglende vandfugle også nævnes samt de mange småfugle som yngler i f.eks. Pinseskoven og i rørskovsområderne.

Træk- og rastefugle

I forhold til rastefugle er det ligeledes især vadefuglene, som gør Kalvebod Fælled til noget særligt, men også de store forekomster af svømmeænder og gæs. I forhold til vadefuglene er det særligt området omkring Klydesøen, som tiltrækker mange vadefuglearter – især i sommermånederne juli og august, hvor de trækker syd på fra ynglepladserne mod nord. Kun få andre lokaliteter herhjemme kan mønstre en så stor diversitet af vadefuglearter, som Kalvebod Fælled kan, hvor der i alt er truffet 45 forskellige vadefuglearter, og hvor op til 27 vadefuglearter på én dag kan ses.

For flere arters vedkommende adskiller Kalvebod Fælled sig ved at have en særlig regelmæssig og/eller stor forekomst sammenlignet med andre kendte og store fuglelokaliteter i Danmark.

Som eksempel kan nævnes de store rasteforekomster af Stor Kobbersneppe i juni-juli, som er et nyere fænomen på Kalvebod Fælled (fra omkring 2010). Op til 20-25 kan ses raste på denne tid af året, og det overgås kun af kendte lokaliteter i Jylland som f.eks. Vejlerne, Tipperne og Saltvandssøen.

Brushaner, Villahøj. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Efter Naturstyrelsens etablering af engsøerne ved Villahøj er området blevet et hotspot for Brushøns under forårstrækket, som kulminerer i maj måned. 2018 var et særligt godt år for arten. I maj måned kunne der ses op til 190 rastende på én dag, hvilket endte med at blive den tredjestørste forekomst i Danmark i maj måned det år.

Kalvebod Fælled har også vist sig at være én blandt nogle ganske få lokaliteter i Danmark, hvor man hvert forår kan være heldig at opleve Tredækkeren spille. Det sker som “opvarmning” før det for alvor går løs på spille- og ynglepladserne i det nordlige Skandinavien.

Klydesøen er også et af de bedste steder i landet at se vadefuglearterne Kærløber og Odinshane, som begge er fåtallige trækgæster herhjemme. Derudover er Klydesøen det eneste sted i Danmark – udover Saltholm og Ølsemagle Revle – hvor man kan se op til 30 rastende Rovterner på samme tid.

Bramgæs. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Om efteråret er det særligt de ofte store antal af rastende ænder, som i et regionalt perspektiv (uden for Jylland) adskiller Kalvebod Fælled fra andre lokaliteter. Bl.a. kan nævnes op til 6400 rastende Pibeænder, 4500 rastende Krikænder eller 18.000 rastende Troldænder. Derudover kan store flokke af Hjejler på op til 10.000 også opleves eller store mængder af rastende Bramgæs med mere end 18.000 rastende.

Sjældne og fåtallige arter

Vandsanger, Sydmøllevej. 6. august 2009. Foto. John Larsen.

Kalvebod Fælled gæstes også årligt af sjældne trækfugle. Gennem årene er der gjort mange spændende fund. De fleste af disse fund drejer sig om arter, som foretrækker at opholde sig nær vand og vådområder. Således er der gjort en række fund af sjældne vade- og andefugle, men også hejrearter. Bl.a. kan nævnes Rødvinget Braksvale, Sortvinget Braksvale, Prærieløber, Amerikansk Hjejle, Sibirisk Hjejle, Stribet Ryle, Terekklire, Damklire, Stylteløber, Langnæbbet Sneppeklire, Purpurhejre, Tophejre, Kohejre, Sort Ibis, Dværggås, Amerikansk Krikand, Hvidøjet And m.fl.

Også inden for småfuglene er der gjort spændende fund. Her kan bl.a. nævnes: Orientsejler (første fund for Danmark), Ellekrage, Korttået Lærke, Vandsanger, Buskrørsanger, Rosenbrystet Tornskade m.fl.

Rødvinget Braksvale ved Sydmøllevej, juni 2002. Foto: Keith Fox.
Stribet Ryle, Sydmøllevej. 3. august 2012. Foto: Simon Berg 

I kategorien ”halvsjældne arter” som ses uregelmæssigt eller fåtalligt hvert år (også i resten af landet) kan nævnes følgende: Silkehejre, Sort Stork, Skestork (fåtallig på Sjælland), Rødhalset Gås, Kongeederfugl, Rødhovedet And, Steppehøg, Hedehøg, Lille Skrigeørn, Kongeørn, Jagtfalk, Hvidvinget Terne, Sneugle, Biæder, Hærfugl, Rødrygget Svale, Flodsanger, Savisanger, Drosselrørsanger, Høgesanger, Lundsanger, Fuglekongesanger, Hvidbrynet Løvsanger, Lille Fluesnapper, Hvidhalset Fluesnapper, Pirol m.fl.

Rødrygget Svale, Hejresøen. 28. april 2012. Foto: Lars Andersen.
Hvidvinget Terne, Villahøj Sø, maj 2014. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.