Forslag til forbedringer

Caretakergruppen og DOF København arbejder bl.a. for at skabe så gode forhold for fuglene på Kalvebod Fælled som muligt samt for at styrke formidlingen om fuglelivet på Kalvebod Fælled og mulighederne for at opleve fuglelivet både for fuglekiggere og øvrige gæster.

Neden for præsenteres nogle konkrete forslag til, hvordan forholdene for fuglelivet og mulighederne for fugleoplevelser på Kalvebod Fælled kan forbedres yderligere. Anbefalingerne tager bl.a. udgangspunkt i en rapport DOF København fik udarbejdet i 2017 af Tidal Consult, som kan læses i sin helhed her

1. Bedre forhold for vadefuglene ved den gamle Klydesø (nordlige del)

Hele den nordlige del af Klydesøen (den gamle Klydesø) er afskåret fra engene af dels en bred og dyb kanal, dels af en rørskovsbræmme. Det forhindrer en glidende overgang fra enge til lavt sjapvand. COWI ©DDOland2018.

Der er et kæmpe potentiale ved den gamle (nordlige del af) Klydesøen for at forbedre forholdene for de ynglende vadefugle. På engene sydøst for den gamle Klydesø er der en meget fin glidende overgang fra engene til vandfladen, som giver ideelle muligheder for vadefuglene og deres unger til at finde føde. Det er også i dette område, at den største koncentration af ynglende vadefugle findes (se prik-kort længere nede).

Denne glidende overgang fra eng til vandflade forhindres ved den gamle del af Klydesøen af den dybe, brede kanal, som løber på nordsiden af søen og skarpt adskiller engene fra søen.

På billedet nedenfor kan man se, hvordan kanalen adskiller engene fra vandfladen. Udover at kanalen er bred og dyb, er der på sydsiden af kanalen også et rørskovsbælte. Da kanalen desuden har stejle sider, betyder det, at der ikke blotlægges mudderflader i takt med udtørringen. Når engene udtørrer – typisk i slutningen af foråret – har vadefugleungerne i dag således kun begrænsede muligheder for at finde føde her.

Den nordlige del af Klydesøen med den brede og dybe kanal, som afskærer engene fra sø-fladen (på den anden side af rørskovsbræmmen) og dermed afskærer de ynglende vadefugle fra at finde føde. Foto: Caretakergruppen.
Til venstre den nordlige og gamle del af Klydesøen med rørskovsbæltet og ingen glidende overgang fra enge til lavt sjapvand, som vadefuglene kan fouragere i. Til højre engene i den østlige del af Klydesøen med en fin glidende overgang fra enge til lavt sjapvand – ideelt for vadefugle og deres unger. Fotos: Caretakergruppen.

Sløjfning af kanal og genopretning af naturlig hydrologi

Luftfoto fra 1945 (I-GIS). Kanalen var ikke gravet på dette tidspunkt og man ser den naturlige overgang fra enge til sø-fladen.

For at få skabt de samme ideelle forhold for de ynglende vadefugle som fandtes tilbage i 40’erne og 50’erne før dræningen blev iværksat (se luftfoto fra 1945) – og som i dag findes på engene i den sydøstlige del af Klydesøen – foreslås det, at kanalen på nordsiden af den gamle Klydesø opfyldes og lukkes, eller at bunden i kanalen hæves så meget, at kreaturerne kan få adgang til rørskovsbræmmen. Det vil skabe den nødvendige glidende overgang fra enge til sjapvand, som er så afgørende for vadefuglenes mulighed for at finde føde.

Da rørskovskanten langs den nordlige del af Klydesøens kant er smal, vurderes den foreslåede indsats ikke at ville påvirke levestedsmulighederne negativt for arter som Rørhøg og Rørdrum.

Sjapvandsenge vil øge tætheden af ynglende vadefugle

Nærheden til områder med gode fødesøgningsmuligheder har stor betydning for koncentrationen af ynglende vadefugle. Det ses også af ‘prik-kortet’ (ynglefuglekortet), hvor man kan se, at tætheden af ynglende vadefugle (de blå prikker) er relativt lille på engene langs den gamle og nordlige del af Klydesøen, mens der ses en stor koncentration på engene i den sydøstlige del af Klydesøen. En indsats, som beskrevet ovenfor ved den nordlige del af Klydesøen, må forventes at kunne medføre en forøgelse af antallet af ynglende vadefugle i dette område.

Bestandstætheden har stor betydning for vadefuglenes ynglesucces, da større tæthed giver et mere effektivt forsvar mod krager, måger, rovfugle og ræve og derved øger chancerne for ungernes overlevelse.

Udover bedre forhold for vadefuglene vil tiltaget generelt give flere fugle i den nordlige og gamle del af Klydesøen, hvor der i dag er ret fugletomt. Det vil dermed også give flere fugleoplevelser for besøgende i det vestligste fugletårn.

2. Flere tiltag der kan forsinke udtørringen af engene

Vibeunge i sit rette element med fugtige enge og gode muligheder for at finde føde. Engsøerne ved Villahøj. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Da hele Kalvebod Fælled i stor grad er afhængig af det vand, der falder som nedbør i efterårs- og vintermånederne, er det helt afgørende for de ynglende vadefugle, at vandet kan holdes på engene frem til ynglesæsonen i primært maj og juni. Når engene tørrer ud, reduceres mulighederne for at finde føde. Udtørringen kan forsinkes ved at etablere opstemninger, som holder vandet tilbage, som det f.eks. er gjort ved engsøerne ved Villahøj (se foto herunder).

Effekten af sådanne tiltag ses tydeligt ved de ny-etablerede engsøer hhv. nord og sydøst for Villahøj. Bl.a. ses en koncentration af ynglende vadefugle netop i dette område (jf. ynglefuglekortet oven for). Derudover er der registreret store forekomster af bl.a. rastende Brushøns og svømmeænder. 

Den nordlige engsø ved Villahøj. Lavt sjapvand med overgang til afgræssede enge. Optimalt for ynglende og rastende vadefugle samt svømmeænder. Foto: Caretakergruppen.
Stemmeværk sydøst for Villahøj. Enkelt og effektivt. Foto: Caretakergruppen.

Lavninger i terrænet, lukning af grøfter og ændring af grøfternes profil

Udover opstemninger kan etablering af mindre lavvandede søer, som bl.a. de paddeskrab Naturstyrelsen har lavet i 2018, også være effektive i forhold til at sikre vand på engene og derved skabe bedre forhold ikke kun for padderne, men også for vadefuglene.

Nyetableret lavning – her i form af et såkaldt paddeskrab til gavn for padderne, men i høj grad også til glæde for de ynglende vadefugle. Koklapperne, 2019. Foto: Caretakergruppen.

Der er tidligere etableret en række stigbord i grøfterne på Kalvebod Fælled, men stort set alle er ude af funktion pga. bl.a. slidtage fra kreaturerne. De har derfor ingen eller kun meget begrænset effekt i forhold til at holde vandet tilbage. Desuden er en række af grøfterne dybe med stejle kanter, hvilket gør grøfterne dårligt egnede for vadefuglene til at finde føde i.

Defekt stigbord. Foto: Caretakergruppen.

Nedenfor er vist et eksempel på grøft, som effektivt er blevet lukket. Som det fremgår af fotoet, er grøftestrækningen bag tilstopningen vandfyldt. De tilstødende arealer er fugtige som konsekvens af den høje vandstand i grøften. Tilstopninger som denne er vigtige i forhold til at sikre mere fugtige forhold på engene til glæde for de ynglende vadefugle. Flere af grøfterne på Kalvebod Fælled med defekte stigbord bør lukkes på samme vis, hvor det ikke allerede er sket.

Velfungerende tilstopning af grøft. Foto: Caretakergruppen.

Det vil derudover være en stor fordel for vadefuglene, hvis grøfternes profil også ændres, så de bliver mere flade og dermed giver bedre mulighed for, at vadefuglene kan finde føde i dem. På Nordre Klapper har Naturstyrelsen med succes etableret en ny grøblerende med en flad og bred profil. Det ville have en betydelig positiv effekt på de ynglende vadefugle, hvis flere grøfter kunne få ændret deres profil på samme vis.

Den ny grøblerende (2018) på Nordre Klapper med en bred og flad profil til glæde for vadefuglene. Foto: Caretakergruppen.

3. Begrænsning af menneskelige forstyrrelser i yngletiden

Menneskelige forstyrrelser i yngletiden som følge af færdsel på engene (uden for stier og veje) er i dag som helhed endnu et begrænset problem på Kalvebod Fælled. Men med de ambitioner der er i Naturpark Amager-regi ift. at trække endnu flere gæster ud i området, og med den store tilvækst af beboere, der sker i Ørestad Syd, kan omfanget af færdsel på engene forventes at blive større. Jo mere færdsel på engene, jo flere forstyrrelser, og jo færre ynglende vadefugle. Og jo mere fragmenteret engene bliver af stier, jo færre ynglende vadefugle (læs eventuelt mere om effekterne af færdsel her). 

For at sikre at ynglefuglene på engene får den nødvendige ro og fred særligt i yngletiden, bør der formidles mere om Kalvebod Fælleds ynglefugle og betydningen af menneskelige forstyrrelser. Der bør desuden henstilles til, at de besøgende viser hensyn/begrænser deres færdsel på engene i yngletiden. Af hensyn til bl.a. forpligtigelserne efter EUs naturdirektiver bør færdslen i de mest følsomme områder om nødvendigt reguleres i yngletiden ved regelfastsættelse

4. Mere formidling om det unikke fugleliv og flere fugleskjul og -tårne

Der er et stort potentiale for at øge formidlingen om fuglelivet på Kalvebod Fælled for de mange besøgende, der allerede i dag besøger området. Hvis de mange besøgende skal få en større forståelse for, hvorfor Kalvebod Fælled er unikt som naturområde, samt hvordan man tager hensyn til naturværdierne i området, er et endnu større fokus på formidling ønskeligt.

Flere kvalitetsfugletårne og -skjul med information om det, man kan se og opleve bør bl.a. etableres. F.eks. vil det være oplagt med et fugletårn/skjul omkring Villahøj samt at forbedre skjulet ved Sydmøllevej eller eventuelt etablere et helt nyt her; dels bør tårnet være højere end det nuværende skjul for at give bedre udsigtsforhold, dels bør det være større, så der bliver plads til at flere kan opholde sig der samtidigt. 

Skjulet ved Sydmøllevej med stort forbedringspotentiale ift. fugleoplevelser for besøgende. Juli 2019. Foto: Caretakergruppen.

5. Forsøg med helårsgræsning

Caretakergruppen har kun begrænset kendskab til, hvad der findes af erfaringer herhjemmefra og fra udlandet vedr. helårsafgræsning på fuglelokaliteter med høje bestandstætheder af vadefugle som på Kalvebod Fælled. Med det umiddelbare kendskab caretakergruppen har til helårsafgræsning (hvor dyrerne går ude hele året), kunne det være interessant at afprøve på Kalvebod Fælled. Helårsgræsning har bl.a. et stort potentiale ift. at kunne holde opvæksten af træer buske nede, hvilket er en tilbagevendende udfordring på Kalvebod Fælled. Det lave dyretryk, som følger med helårsgræsning, vil samtidig være positivt ift. risikoen for nedtrampning af reder med æg i ynglesæsonen. Læs evt. mere om helårsgræsning her (faktaark fra Miljøstyrelsen).

Et forsøg med helårsafgræsning bør i første omgang ske i et mindre delområde med henblik på at indhente viden og erfaring før det eventuelt udbredes til et støre område på Kalvebod Fælled. For at få størst muligt udbytte af et forsøg, bør der iværksættes monitering med videnskabelige undersøgelser i forsøgsperioden, som gør det muligt at se effekten på vegetationsdynamik, fugleliv, planter og insekter, dyrevelfærd mv. 

6. Andre tiltag

Tilgroede øer/holme i den gamle Klydesø. Foto: Caretakergruppen.

Afbrænding eller slåning af vegetationen på nogle af øerne i den gamle Klydesø bør som forsøg afprøves for at skabe flere egnede yngleøer og derved flere ynglemuligheder for arter som f.eks. Havterne og Klyde, som foretrækker at yngle på øer i sikker afstand fra ræve.