Ynglefuglenes udvikling

For nogle udvalgte arter, herunder de fleste af de ynglende vadefugle på Kalvebod Fælled, beskrives i det følgende bestandsudviklingen over de seneste knap 40 år. Gennemgangen af baseret på indsamlede oplysninger om ynglebestandene tilbage fra omkring 1980 og frem til i dag. Kilderne er oplyst nederst på denne side.

Vadefuglenes udvikling fra 1980-2018

Sammenligner man artsammensætningen af ynglefugle samt yngletal fra i dag (2017) med tallene fra 1980, er der for nogle arter meget glædelige og positive tendenser at spore. Bl.a. er antallet af ynglende Klyde og Stor Præstekrave steget ganske pænt. Og antallet af ynglende Rødben og Vibe er i tydelig fremgang sammenlignet med lavpunktet omkring midt 90’erne. Bestandsniveauerne for disse to arter nærmer sig stille og roligt niveauet fra omkring 1980. Der er dog også nogle markante tilbagegange for nogle arter. De store kolonier af Storm- og Hættemåger er forsvundet, og antallet af ynglende Strandskade, Engryle og Dobbeltbekkasin er faldet markant. Derudover skal også nævnes, at Havterne er vendt tilbage som ynglefugl efter at yngleøen blev etableret i Klydesøen og har ynglet nogenlunde fast med omkring 20 par siden 2012.

Udviklingen for en række udvalgte ynglefugle kommenteres nærmere under diagrammerne neden for. Der er størst fokus på vadefuglene, da Kalvebod Fælled historisk set har spillet en særlig rolle for denne artsgruppe. Der indgår dog også andre arter, herunder nogle af de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (som også omfatter det sydlige amager, herunder Aflandshage og Kofoeds Enge). Arter på udpegningsgrundlaget er markeret med en lille asteriks*.

Inden diagrammerne gennemgås, vises to “prik-kort” fra hhv. 1980 og 2017, som angiver, hvor de ynglende vadefugle var/er på Kalvebod Fælled. Der er nogle interessante forskelle at bemærke. Bl.a. ses det, at der omkring 1980 var en større koncentration af ynglende vadefugle på Koklapperne end der i dag (2017). De nye engsøer ved Villahøj og på Svenskeholm har dog tydeligvis haft en positiv effekt, som det fremgår af de blå prikker på kortet fra 2017.

Der ses også en tydelig ændring i fordelingen af ynglende vadefugle omkring den gamle (vestlige) Klydesø, hvor antallet af ynglende vadere var noget større her tilbage omkring 1980 sammenlignet med dag (2017), hvor de ynglede vadefugle især er koncentreret omkring den “nye”, sydlige Klydesø (etableret 1994-1997). 

Prik-kort med angivelse af ynglende vadefugle omkring 1980. Kilde: DOF, 1983.
Prik-kort med angivelse af ynglende vadefugle anno 2017. Kilde: Rasmussen, L.M. & Uffe Gjøl Sørensen.

 

Gennemgang af udvalgte arter

Vibe

Viben er gået markant frem siden midt 90’erne og er nu ved at nærme sig bestandsniveauet fra omkring 1980. Flere indsatser til forbedring af de hydrologiske forhold, herunder især på Koklapperne, må forventes at kunne øge bestanden af Vibe yderligere.

Antal ynglepar af Vibe 1980-2017.
Rødben

Rødben har haft en pæn fremgang siden midt 90’erne. Inden for de seneste år har særligt etableringen af engsøerne ved Villahøj haft en meget positiv effekt på Rødben-bestanden. Realisering af flere hydrologiprojekter vil kunne bidrage positivt til, at bestanden yderligere kan vokse.

Antal ynglepar af Rødben 1980-2017.
Stor Præstekrave

Stor Præstekrave er gået markant frem siden midt 90’erne og bestanden er i dag dobbelt så stor som i 1980. Næsten hele bestanden er koncentreret omkring engene ved den centrale del af Klydesøen. En udvidelse af arealet med “sjapvands-enge” ved den gamle del af Klydesøen vil forventeligt kunne øge bestanden yderligere.

Antal ynglepar af Stor Præstekrave 1980-2017.
Klyde*

Klyden er gået markant frem fra midt 90’erne til i dag. Det er dog endnu relativt få år, at arten har ynglet fast ved Klydesøen (siden 2014). Efter at Naturstyrelsen etablerede en yngleø i 2009/2010 ud for det midsterste fugletårn, har denne ø været klydernes foretrukne ynglested. I 2018 valgte de dog at skrifte til den aflange holm nord for sydtårnet. En ny yngleø nordvest for det sydlige fugletårn blev etableret i 2018, og i 2019 ynglede der rekord mange Klyder på øen; 82 par. Desværre blev kun få unger flyvefærdige pga. prædation fra ræv. Med de nye yngleøer (og en bedre rævesikring af dem) er der dog gode chancer for at kunne fastholde bestanden og måske endda øge den yderligere.

Antal ynglepar af Klyde 1980-2019.
Engryle*

Engrylen er gået markant tilbage siden 1980 og forsvandt tilsyneladende fra Kalvebod Fælled som ynglefugl i 00’erne. Den vendte dog tilbage i 2010’erne og ynglede bl.a. med sikkerhed i 2013, hvor der blev set unger. I 2014 var der også klare indikationer på yngel (1 par). Ligeledes indikationer på yngel i 2016 (1 par) og 2017 (1-2 par), men ingen tegn på yngel i 2018. I 2019 ynglede Engrylen igen – endda med ynglesucces – idet 4 unger kom på vingerne og tre af dem med sikkerhed blev flyvefærdige.

Udviklingstendenser i bestanden af Engryle i vores nabolande. Den viste figur stammer fra rapporten: “Breeding waders of wet grasslands in Europe status – threats – conservation”. Link til rapport

Arten er forsvundet som ynglefugl fra Saltholm og fra det sydlige Amager (Aflandshage, Kofoeds Enge og Kongelundsengene), og bestanden i DK falder fortsat – også i de kendte kerneområder for arten (Tipperne og Vejlerne). Samlet set er den danske bestand næppe på mere end 100 par i dag (2018). Også i vores nabolande er arten i tilbagegang (se figur).

Den store tilbagegang betyder, at der ikke er overskud af ynglefugle nogen stederDet kan derfor synes tvivlsomt, om der kan etableres en fast bestand af Engryle på Kalvebod Fælled igen. Arten er desuden meget trofast overfor sine ynglelokaliteter, og erfaringer fra andre tidligere ynglelokaliteter herhjemme viser desværre, at når først den er forsvundet, vender den ikke tilbage. Kalvebod Fælled kan forhåbentlig blive undtagelsen fra denne “regel”.

Kerneområdet for bestanden på Kalvebod Fælled i 1980’erne var i øvrigt på Koklapperne og ikke Klydesøen, hvor der dengang kun var nogle få par. De yngleforsøg, der har været siden 00’erne, har dog alle været på engene omkring den centrale del af Klydesøen, som med vandstandshævningen i 90’erne og den efterfølgende etablering af afgræsning har udviklet sig til et kerneområde for de ynglende vadefugle på Kalvebod Fælled.

Antal ynglepar af Engryle 1980-2019.
Dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasinen er gået markant tilbage som ynglefugl siden 80’erne og 90’erne. Fra 87 par omkring 1980 til kun 9 par i 2017. Arten er gået tilbage på landsplan siden 80’erne, men ikke i en grad, der alene kan forklare tilbagegangen på Kalvebod Fælled. Muligvis spiller landskabs- og biotopforandringerne fra 80’erne frem til i dag ind. I hvert fald var der tilbage i 50’erne og 60’erne – som landskabet i dag i højere grad minder om – ligeledes få ynglende Dobbeltbekkasiner på Kalvebod Fælled (15 par jf. Nikolaj Mardal Jensens optegnelser). Etablering af flere våde og sumpede områder vil dog ganske givet kunne øge bestanden af Dobbeltbekkasin.

Antal ynglepar af Dobbeltbekkasin 1980-2017.
Strandskade

Strandskaden er gået markant tilbage som ynglefugl på Kalvebod Fælled Fra 167 par i 1980 til 33 par i 1994 til kun 8 par i 2017. Med tanke på at Klydesøen blev væsentligt forøget i 1990’erne, og at plejen af enge og strandenge er blevet betydeligt bedre siden 90’erne, kan den store tilbagegang undre. Arten er gået tilbage på landsplan, men ikke markant, så det kan ikke alene forklare tilbagegangen på Kalvebod Fælled. Årsagen til tilbagegangen er derfor uklar. 

Antal ynglepar af Strandskade 1980-2017.
Brushane 
Brushøns ,Villahøj. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Brushanen ynglede i følge Nikolaj Mardal Jensens optegnelser med op til 20 par tilbage i 50’erne og 60’erne. Omkring 1980 ynglede den fortsat på Kalvebod Fælled, hvor 9 ynglehunner blev registreret. Arten forsvinder imidlertid fra Kalvebod Fælled som ynglefugl i 90’erne. Som for så mange af de andre vadefuglearter, er Brushanen gået markant tilbage som ynglefugl i Danmark, og der i dag ikke mere end godt 50 par herhjemme. Trods denne udvikling har der imidlertid været klare indikationer på, at arten over de seneste år har forsøgt at yngle på Kalvebod Fælled, bl.a. i 2016 (2-4 ynglehunner) og i 2017 (1-2 ynglehunner). Også i 2018 sås en hun medio juni vise urolig adfærd, som kunne indikere yngleforsøg. Der mangler dog endnu sikre beviser på yngel. Arten er mere opportunistisk end Engrylen og ikke så stedtro, så med de rette yngleforhold kan arten måske finde på at etablere sig som mere fast ynglefugl. Antallet af rastende forårsfugle er desuden øget markant efter etableringen af engsøerne ved Villahøj. Det kan måske have en positivt afsmittende effekt ift. fremtidige yngleforsøg.

Stor Kobbersneppe 
Stor Kobbersneppe, Villahøj engsø. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Stor Kobbersneppe har aldrig været en fast ynglefugl på Kalvebod Fælled. Jævnfør Nikolaj Mardal Jensens optegnelser ynglede den ikke i området tilbage i 1950’erne og 1960’erne. Baseret på DOFs optællinger fra omkring 1980 er der anført 0-1 par. I årene efter er der ikke registreret yngleforsøg, og vi skal helt frem til 2011, før der igen er indikation på yngel i form af et par i Klydesøen igennem længere tid fra april til maj. I foråret 2017 sås et par i næsten en måned omkring engsøerne ved Villahøj, hvor der bl.a. blev set parringsforsøg, og hvor hannen var meget territoriehævdende og bl.a. sås smide en indtrængende han på porten.

Den samlede danske bestand blev i 2011 vurderet til 550 par med langt de fleste par i Jylland (Aarhus Universitet, DCE. Link til rapport her). Der er fortsat en mindre bestand på Saltholm på omkring 10 par (reduceret fra 15-16 par i 2008). Med flere engsøer a la dem, som er blevet etableret ved Villahøj, kan der muligvis skabes et grundlag for, at arten kan etablere sig som ynglefugl på Kalvebod Fælled.

Storspove 
Storspove, Svenskeholm. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Storspove har lige som Stor Kobbersneppe aldrig haft en fast bestand på Kalvebod Fælled. Den er angivet som ynglefugl med 1 par i 1980 og 1-2 par i 90’erne. Også senere har der været tegn på yngleforsøg i form af territoriehævdende fugle, herunder så sent som i 2018 med 1-2 fugle, men ingen sikre tegn på yngel i nyere tid.

Havterne* 
Havterne. Klydesøen. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Havternen ynglede tidligere (tilbage i 1950’erne og 60’erne) med flere hundrede par (jf. Nikolaj Mardal Jensens optegnelser). I start 80’erne var der stadig nogle par tilbage, men de forsvandt tilsyneladende helt i 90’erne. Efter etableringen af yngleøen i Klydesøen i 2009/2010 begyndte arten atter at yngle på Kalvebod Fælled, idet øen i 2012 blev taget i brug af nogle enkelte par. De efterfølgende år har der fast ynglet omkring 20 par på øen (dog 30 par i 2016), men i 2017 kollapsede kolonien under rugningen i juni måned – sandsynligvis pga. prædation. I 2018 gjorde kun fem par yngleforsøg. Ingen unger kom på vingerne i 2018 eller 2017.

Rørdrum* 
Rørdrum, Hejresøen. Foto: Michael Bendt.

Nyere ynglefugl på Kalvebod Fælled. Begyndte sandsynligvis at yngle omkring år 2000. Siden da har der frem til omkring 2013 fast været ca. 1-3 stationære (paukende) fugle i forårsmånederne på Kalvebod Fælled. Fuglene har som udgangspunkt holdt til i Hejresøen samt ved Store Høj Sø. Efter 2013 har den været noget mere fåtallig, og der har ikke været indikation på yngel. Der synes ikke umiddelbart at være nogen oplagte forklaringer på denne tilbagegang. Yngleforholdene for arten har ikke umiddelbart ændret sig i området. Rørskovsområderne ved både Store Høj og Hejresøen er uforandrede. Forandringer i bestanden generelt herhjemme ser heller ikke ud til at være årsagen, da bestanden ser ud til at være stabil.

Rørhøg* 
Rørhøg. Klydesøen. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Rørhøgen har i nyere tid ynglet de fleste år med et eller nogle enkelte par. Tilbage omkring 1980 var bestanden opgjort til 1-3 par. Bestandsudviklingen for denne art har dermed været mere eller mindre stabil. Rørhøgen yngler i rørskove ved moser og søer og er ikke specielt kræsen i forhold til valg af ynglested. Mindre rørskovsområder er ofte tilstrækkeligt. Dog er det vigtigt, at området er nogenlunde uforstyrret. 

Plettet Rørvagtel*

Plettet Rørvagtel er en fåtallig og ikke årlig trækgæst på Kalvebod Fælled. Kendte fund siden 1980’erne drejer sig alle om fugle, der har rastet kortvarigt og således ikke har hævdet territorium over længere tid. De fleste fund (i realiteten nok alle) må derfor formodes at dreje sig om fugle på gennemtræk. Fra 1980’erne er der 2 forårsfund, fra 1990’erne er der 1 forårsfund, fra 2000’erne er der 3 forårsfund og fra 2010’erne er der 3 forårsfund. For en oversigt over forekomsten på Kalvebod Fælled, se her. Med tanke på artens fåtallige optræden på Kalvebod Fælled er det næppe forventeligt, at den vil blive en fast ynglefugl.

Mosehornugle* 

Mosehornugle har sandsynligvis aldrig ynglet med sikkerhed på Kalvebod Fælled. Der har tilsyneladende været indikation på yngel, da arten er opgjort med 0-2 par tilbage i 1950’erne og 60’erne (jf. Nikokal Mardal Jensens optegnelser) og med 0-4 par omkring 1980, men der har ikke efterfølgende op gennem 90’erne eller senere været indikation på yngel. Arten flukterer meget i Danmark som ynglefugl, men selv i de gode år er bestanden lille herhjemme. Mosehornugle kan derfor næppe forventes som fast ynglefugl på Kalvebod Fælled.

Kilder

Ynglefugletal fra omkring 1980 er baseret på DOFs optællinger, som er publiceret i rapporten Vestamagers fugleliv (DOF, 1983). Hovedforfatter: Henrik Boeg.

Ynglefugletal fra 1988 (ikke for alle arter) er baseret på tal fra DOF publiceret i en artikel i bladet PICA: Artikel om fuglelivet på Vestamager i 1980’erne (PICA, 1989). Forfatter til artikel: Karsten Nørgaard.

Ynglefugletal fra 1994 er fra DOFs optællinger og er baseret på en opgørelse, som kan ses i et bilag til Plejeplan for Vestamager 1999-2004 (bilag 2).

Ynglefugletal fra 1999 er fra Københavns Amt og fremgår ligeledes af bilag 2 i ovenstående plejeplan.

Ynglefugletal fra 2001 er fra DOF og er baseret på tal for nogle enkelte af vadefuglearterne; Strandskade, Vibe og Rødben. Tallene fremgår af s. 72 i denne rapport: Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Danmark (DOF, 2003). Forfatter: Ole Thorup.

Ynglefugletal fra 2007 er fra caretakerprojektet (Rødben mangler dog). Link.

Ynglefugletal fra 2017 er fra rapporten Ynglende engfugle og vandfugle på Kalvebod Fælled 2017 (Rasmussen, L.M. & Sørensen, U.G. Tidal Consult, 2017).