Strandskade (Haematopus ostralegus)
Almindelig trækgæst forår, sommer og efterår og fåtallig ynglefugl med nogle enkelte par (under 10 par). I 1970’erne og 1980’erne var der op til 167 ynglepar (jf. Vestamagers fugleliv, DOF, 1983). Årsagen til denne markante tilbagegang kendes ikke. Udviklingen i bestanden på Kalvebod Fælled er beskrevet nærmere her. De største rasteforekomster i hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
1982: 7/4 110 rst. Kalvebod Fælled (Henrik Boeg).
1988: 3/4 240 rst. Kalvebod Fælled (Stefan Stürup).
2017: 16/6 465 rst. Koklapperne (Rasmus Turin). Gennem hele juni blev en større flok set fouragere på især Koklapperne og Nordre Klapper.
2018: 21/5 130 rst. Koklapperne (Karsten Busk Laursen).
2019: 13/5 243 rst. Nordre Klapper (Rasmus Turin).
2. halvår:
1966: 7/8 58 rst. Kalvebod Fælled (Tim Andersen).
2010: 8/8 60 rst. derefter trk. SV, Klydesøreservatet (Lars Ytte).
2011: 13/7 44 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2013: 29/7 45 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2016: 11/7 40 rst. Klydesøen (Hanne Kapala).
Stylteløber (Himantopus himantopus)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Sydeuropa. 6 fund:
1998: 3/5-4/5 1 2K rst. Klydesøreservatet. Fundet af Ole Søgaard. Set fra det gamle nordtårn.
2007: 24/5 1 hun/2K type rst. Klydesøreservatet. Fundet af Morten Christensen. Først set 300 m NØ for sydtårnet, hvor den opholdt sig en times tid. Fløj herefter ca. 700 m. mod NNV, hvor den opholdt sig resten af dagen.
2015: 10/6-12/6, 1 rst. Svenskeholm. Fundet af Thomas Hellesen. Først set kort fra sydtårnet, hvorefter den forsvandt fra området. Nogle timer senere genfundet ved den nyetablerede engsø på Svenskeholm.
2021: 11/5-8/8 (fundet af Stefan Stürup). Par som ynglede og fik 3 flyvefærdige unger. Blot 9. ynglefund i DK og kun tredje gang i DK med flyvefærdige unger. Et lidt større influks af arten fandt sted i foråret, og det resulterede i, at der både var yngleforsøg på Kalvebod Fælled og på Sydsjælland (endda 2 par). Parret ved Villahøj var først på besøg i Skåne. Derefter opholdt de sig nogle dage på Aflandshage på Sydamager for til sidst at slå sig ned i engsøen ved Villahøj. Efter at de forlod Villahøj den 8. august blev de dagen efter, den 9. august, genfundet i Skåne ved Örtofta sockerbruksdammar ca. 50 km NV for Villahøj. Her blev de set frem til den 20. august. En længere artikel med omtale af de to ynglefund i Danmark i 2021 kan læses på Netfugl. En række fotos af stylteløberfamilien kan ses her (taget af Nis Lundmark Jensen).
2022: 18/4 1 par Villahøj engsø. Fundet af Jens Wiberg. Sandsynligvis parret fra sidste år. Var væk dagen efter. Sandsynligvis samme par blev efterfølgende set i Skåne fra den 23/4. Her endte de med at gøre yngleforsøg, men i slutningen af maj opgav de af uvisse årsager. Kort efter – den 29. maj – kunne de så ses ved Villahøj igen, hvor de med det samme gik i gang med endnu et yngleforsøg. Seneste status (primo juli) er, at mindst to unger er klækket. Endnu en Stylteløber stødte til ved Villahøj fra den 12/6 (Kasper Thorup). Den er der primo juli 2022 fortsat.
Klyde (Recurvirostra avosetta)
Almindelig og har de seneste år (fra 2014) ynglet årligt i Klydesøen. I de fleste af årene har der ynglet 30-35 par (dog 60 par i 2016 med mindst 76 unger fordelt på 29 kuld og 95 par på rede i 2021 med over 100 unger). Yngleøen “Klydeøen” ud for det midterste tårn, som blev etableret i 2009/2010 af Naturstyrelsen, har været klydernes foretrukne ynglested. I 2018 valgte de dog at skrifte til den aflange holm nord for sydtårnet. Før 2014 har den ynglet sporadisk og fåtalligt forskellige steder i Klydesøen. I 1960’erne ynglede den med omkring 30 par på Kalvebod Fælled. Du kan læse mere bestandsudviklingen for Klyden på Kalvebod Fælled her.
Større forekomster i Klydesøen er et nyt fænomen, som skyldes den nu faste koloni. Før 2015 var det højeste tal 63 6/7 2011. Frasorteret forekomster hvor unger også indgår, er de tre største observationer efter 2015 følgende:
2016: 4/6 149 (ad) rst. Klydesøreservatet (Michael Køie Poulsen).
2017: 9/4 120 rst. Klydesøreservatet (Michael Borch Grell).
2018: 20/4 148 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2022: 20/5 512 ad rst. Klydesøen (Lars Paaby og Jørgen Hulbæk Christiansen), 27/4 384 rst. Klydesøen (Stig Kjærgaard Rasmussen) og 22/4 340 rst. (Hjalte Benjamin Johansen). I alt 204 på rede i 2022.
2023: 28/4 370 rst. Klydesøen (Stig Kjærgaard Rasmussen), 19/4 339 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen). I alt 102 på rede i 2023.
Rødvinget Braksvale (Glareola pratincola)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Sydøsteuropa. 1 fund:
2012: 31/5-8/6 1 rst. Klydesøen. Holdt primært til ved Sydmøllevej. Fundet af Stefan Stürup. Stefans finderberetning kan læses her.
Sortvinget Braksvale (Glareola nordmanni)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Sydøsteuropa. 1 fund:
1998: 8/5 1 rst. Klydesøreservatet. Fundet af Jacob Neumann og Jens Søgaard Hansen. Set i ca. 30 min fra det gamle nordtårn, hvor den til at starte med stod ud for tårnet på kanten mellem engen og selve vandfladen. Sås flyvende korte ture 3-4 gange, hvorefter den forsvandt lavt mod nord.
Lille Præstekrave (Charadrius dubius)
Almindelig trækgæst forår og sommer (især maj, juni og juli). Fåtallig og ikke årlig ynglefugl. De første ses omkring medio april og de sidste ses i september (med en enkelt observation i oktober). Returtrækket starter i slutningen af juni. I år med store blotlagte mudderflader kan der ses pæne antal. Oftest ses de små præstekraver ud for Sydtårnet og øst for Sydmøllevej. De fem største forekomster hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2004: 12/5 6 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2008: 3/6 11 rst. Klydesøreservatet (Ole Frode Jakobsen).
2009: 10/5 18 rst. Klydesøreservatet (Lars Nordbjærg).
2013: 6/5 6 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 27/4 6 rst. Klydesøreservatet (Jørgen Munck).
2. halvår (inkl. returtræk fra ultimo juni):
2006: 22/7 22 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2008: 14/7 25 rst. Klydesøreservatet (Verner Højgaard Jensen) samt 18 rst. 29/6 (Karsten Busk Laursen).
2012: 13/9 18 rst. Klydesøreservatet (Martin Jensen).
2013: 23/7 17 rst. Klydesøreservatet (Anders Piper).
2019: 3/7 26 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen).
Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula)
Almindelig trækgæst og ynglefugl (ca. 20 par i 2018). Som ynglefugl på Kalvebod Fælled er arten gået markant frem fra 6 par i 1994 til ca. 20 par i 2018. Læs mere om udviklingen her. De største rasteforekomster ses i august måned, hvor rekordforekomsten er på 575 fugle. De fem største forekomster hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
1993: 27/3 60 rst. Klydesøreservatet (Michael Køie Poulsen).
2007: 20/5 60 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2014: 4/6 92 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen)
2016: 23/5 55 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2019: 7/6 183 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2. halvår:
2005: 23/8 480 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2012: 21/8 225 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2014: 25/8 215 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2016: 13/8 251 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen).
2018: 21/8 575 rst.(!) Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
Hvidbrystet Præstekrave (Charadrius alexandrinus)
Sjælden trækgæst. Tidligere ynglefugl tilbage i 1950’erne og start 60’erne som flere andre steder på Sjælland, herunder Køge Bugt området, hvor arten ynglede på Ølsemagle Revle og på Køge Nordstrand (Stig Kjærgaard Rasmussen, pers. meddelelse). Alle kendte fund efter begyndelsen af 1960’erne nævnes her (i alt 9 fund):
2003: 21/8 1 han rst. Klydesøreservatet (Peter Bjerre).
2008: 18/6 1 han rst. Klydesøreservatet, set fra sydtårnet – øst for Sydmøllevej (Jens Gulseth Wessbjerg, Carsten Fog, Lise Hammer).
2014: 4/6 1 han rst. Klydesøreservatet, set fra det midterste tårn (Thomas Hellesen). Dogmefotos her.
2017: 15/5 1 hun rst. Klydesøreservatet, set fra det midterste tårn (Lars Maltha Rasmussen, Karsten Busk Laursen).
2019: 21/5- 21/6 1 han rst. Klydesøreservatet. Opdaget fra sydtårnet (Thomas Hellesen), men efterføgende stationær i området ud for det midterste tårn. Set af mange. Se doku-fotos her og her.
2020: 7/4 1 hun rst. Klydesøen (Ib Jensen m.fl.) samt 10/4 1 han rst. (Karsten Busk Laursen m.fl.). Den 9/5 igen en han i Klydesøen (Jesper Brodersen) som blev frem til den 31/7. Den 6. juni både han og hun sammen i Klydesøen (Karsten Busk Laursen m.fl.), hvor hannen flere gange lagde sig og lavede redeskrab og jagtede rundt med de store præstekraver. Hunnen sås kun denne ene dag. Observationerne i 2020 er regnet som 2 fund.
2021: 25/8-3/9 1 han rst. først ud for Sydtårnet derefter rst. ved Sydmøllevej (Karsten Busk Laursen). Se videooptagelse neden for (optaget af Thomas Tümmler-Hellesen).
2023: 22/5 1 hun rst. Klydesøen, set fra Sydmøllevej (Thomas Tümmler-Hellesen). Dårligt doku-foto samt beskrivelse her.
Pomeransfugl (Charadrius morinellus)
Fåtallig trækgæst, primært efterår (august/september). Ca. 16 fund. Alle nævnes:
1945: 23/9 17 rst. og 30/9 6 rst. det inddæmmede areal (C. A. Blume) samt 25/9 19 rst. det inddæmmede areal (Set af Børge Palm). I DOFT 40 (s. 153) kan man læse følgende beretning af C. A. Blume: “Ved en Ekskursion d. 23. September 1945 til det inddæmmede Tærræn i Kalveboderne paa Amager, saa Deltagerne 17 Pomeransfugle i Flok. Fire gamle Hunner bar endnu Rester af Yngledragten. Disse Fugle var ikke paafaldende tillidsfulde. Den 25. Sept. 1945 saa stud. mag. BØRGE PALM 19 Pomeransfugle i Flok paa samme Terræn, hvilket sikkert er den største Flok, der endnu er konstateret paa Efteraarstrækket, hvor den iøvrigt paa ingen Maade forekommer almindeligt. Den 30. Sept. 1945 saa vi 6 Individer paa Terrænet; disse var overmaade tillidsfulde, man kunde komme paa et godt Skridts Afstand fra dem. Fuglene holdt til paa de tørre, sandede Steder.“
1957: 4/9 6 rst. Kalvebod Fælled (Set af Børge Palm. Kilde: DOFT 53: s. 20-30, “Iagttagelser af sjældne danske fugle”).
2002: 15/8 1 juv rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2004: 17/5 1 trk. V, Klydesøreservatet, det gamle nordtårn (Mark Hammond).
2006: 19/7 1 rst. Klydesøreservatet, Sydmøllevej (Karsten Busk Laursen) samt 1 trk. V, Klydesøreservatet (Ib Helles Olesen).
2012: 31/8 1 trk. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2013: 12/9 + 17/9 1 hhv. overflyvende mod øst og 1K rastende ved Sydmøllevej (hhv. Karsten Busk Laursen og Peter Lindboe). Foto af fuglen fra den 17/9 kan ses her.
2015: 5/5 1 rst. Klydesøreservatet, set kortvarigt fra sydtårnet (Thomas Hellesen). Se foto neden for.
2016: 10/5 1 rst. Koklapperne i samme flok som den Amerikanske Hjejle (flere observatører). Foto her. 11/9 1 overflyvende/rst. Svenskeholm (Karsten Busk Laursen).
2017: 18/9 – 2/10 1 1K rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen m.fl.). Foto her.
2018: 13/9 1 trk. V, Enghøj (Thomas Hellesen).
2019: 29/8 1 1K of. Villahøj i retning mod Klydesøen (Jørgen Munck og Lars Paaby). 6/9-7/9 1 1K rst. Klydesøen (Jesper Bay Jacobsen m.fl.). Regnes som samme individ.
2020: 15/5-20/5 op til 17 rst. på engene ud for nordtårnet (det vestligste tårn). Derefter op til 3 i de efterfølgende dage 21/5-23/5. Fundet af Jesper Sonne. 19/8 1 rst. i Klydesøen ud for sydtårnet (Jesper Bay Jacobsen m.fl.).
Sibirisk Hjejle (Pluvialis fulva)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Sibirien. 1 fund:
2000: 18/7 1 rst. Klydesøen, Sydmøllevej. Fundet af Lars Jensen. Rastede i blot 3 timer hvorefter den lettede og trak nordøst. En kort omtale af fundet her.
Amerikansk Hjejle (Pluvialis dominica)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Nordamerika. 1 fund:
2016: 5/5-17/5, 1 rst. Kalvebod Fælled. Fundet af Hjalte Benjamin Johansen blandt rastende hjejler på engen NØ for Sydmøllehøj. Efterfølgende vekslede den mellem at opholde sig på denne eng og engene øst for Granathøj (Koklapperne). Var påbegyndt fældning til sommerdragt da den blev opdaget, men allerede de sidste dage den blev set, var den tæt på at være i fuld sommerdragt.
Hjejle (Pluvialis apricaria)
Almindelig trækgæst. Særligt talrig om efteråret, hvor der ofte kan ses omkring 3000-5000 rastende i Klydesøen, men op til 10.000 er set. Til sammenligning er det største antal fra foråret 700 rastende. De fem største forekomster er alle fra efteråret:
1963: 10/11 6000 rst. Kalvebod Fælled (Tim Andersen).
2006: 11/10 6000 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen, Bent Bøggild Pedersen).
2014: 22/11 5000 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2015: 26/9 9400 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2016: 24/9 10.000 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
Strandhjejle (Pluvialis squatarola)
Almindelig trækgæst sommer og efterår. Mere fåtallig om foråret. Det normale på forårstrækket er, at der blot ses en eller to fugle. Nedenstående store observationer fra 1. halvår skyldes alle specielle vejrforhold, der har fået dem til at gå ned til rast. De fem største forekomster hhv. 1. og 2. halvår nævnes:
1. halvår:
1995: 26/4 50 rst. Kalvebod Fælled (Michael Borch Grell).
2010: 31/5 37 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2011: 21/4 10 rst. Kalvebod Fælled (John Hovmand).
2012: 13/5 8 rst. Klydesøen (Martin Poulsen).
2013: 22/5 42 trk. NØ, Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2. halvår:
1962: 12/8 50 rst. Kalvebod Fælled (Tim Andersen).
2013: 27/10 31 rst. Klydeøsen (Karsten Busk Laursen).
2014: 25/8 32 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2015: 26/7 28 rst. Klydeøsen (Karsten Busk Laursen).
2018: 6/8 27 rst. Klydesøen (Peter Andersen).
Vibe (Vanellus vanellus)
Den mest almindelige vadefugl på Kalvebod Fælled. Yngler i dag (2018) med omkring 125-150 par. Arten er i tilbagegang som ynglefugl i Danmark, men en målrettet indsats på Kalvebod Fælled har betydet, at arten er gået markant frem her siden midt 90’erne. Læs mere om udviklingen i ynglebestanden på Kalvebod Fælled her.
Viben kan ses i de fleste af årets måneder inkl. vintermånederne (dog fåtallig her og ses kun hvis vinteren er mild). De største forekomster i 1. halvår ses i marts og juni måned hhv. når Viben ankommer til ynglepladsen og samles efter endt yngel. I 2. halvår topper trækket i september måned. De fem største forekomster hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
1991: 15/6 414 rst. Kalvebod Fælled (DOFbasen, observatør ikke oplyst).
2007: 26/6 900 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2014: 4/3 800 rst. Klydesøreservatet (Hjalte Benjamin Johansen).
2015: 11/3 400 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 27/6 400 rst. Klydesøen (Peter Andersen).
2. halvår:
2011: 16/8 1800 rst. Klydesøreservatet (Hans Henrik Schou).
2014: 26/10 2500 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2015: 26/9 2900 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2017: 4/9 2100 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2018: 3/9 1700 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
Islandsk Ryle (Calidris canutus)
Regelmæssig men ikke talrig trækgæst forår, sommer og efterår. Fåtallig på forårstrækket. De fem største forekomster i 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2010: 13/6 5 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2014: 7/6 3 rst. Klydesøreservatet (Jesper Johannes Madsen).
2015: 21/6 10 rst. Klydesøreservatet (Morten Christensen).
2017: 28/5 7 rst. Klydesøen (Søren Tanderup).
2018: 13/6 2 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2. halvår:
1998: 24/7 45 ad rst. Kalvebod Fælled (Rasmus Turin).
2005. 29/8 53 rst. Kalvebod Fælled (Jon Lehmberg).
2012: 24/8 61 1K rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2015: 24/7 145 ad rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 5/8 120 ad rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
Sandløber (Calidris alba)
Årlig, men fåtallig trækgæst. Langt de fleste fund er fra august og september. Ses på både mudderfladerne i Klydesøen og på ydersiden af dæmningen fouragerende på de store sten. Ingen større forekomster. De fem største er:
2007: 28/8 5 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2009: 25/7 3 rst. Klydesøen (Andreas Hagerman).
2013: 29/8 4 rst. Klydesøen (Verner Højgaard Jensen).
2014: 10/8 4 rst. Klydesøreservatet (Ole Nyegaard m.fl.).
2019: 25/8 8 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
Dværgryle (Calidris minuta)
Fåtallig under forårstrækket, men ses almindeligt sommer og efterår når hhv. de gamle og unge fugle trækker igennem. Nogle år invasionsagtig optræden af unge fugle herhjemme. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at i lemmingår reduceres prædationen fra ræve væsentligt i Dværgrylens yngleområder, som strækker sig fra det nordligste Norge og østpå gennem det nordlige Rusland og det nordvestlige Sibirien (kilde: DOFbasen). Det resulterer i bedre ynglesucces for Dværgrylen og derfor flere unger, som bliver flyvedygtige. De fem største forekomster 1. halvår og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2005: 19/5 8 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2013: 19/5 4 rst. Klydesøreservatet (Jesper Thornfeldt Sørensen).
2016: 2/6 5 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2017: 30/5 8 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen).
2018: 24/5 10 rst. Klydesøreservatet (Anders Odd Wulff Nielsen).
2. halvår:
1998: 13/9 100 rst. Klydesøen (Ole Søgaard).
2007: 13/9 90 1K rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2010: 6/9 75 1K rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2014: 30/8 37 rst. Klydesøreservatet (Morten Christensen).
2016: 21/8 129 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen). Andenstørste forekomst i DK det år, kun overgået af 145 rst. Galgerev, Fanø den 28/8.
Temmincksryle (Calidris temminckii)
Almindelig trækgæst forår og sommer. Forårstrækket topper i maj måned og returtrækket i juli måned. De fem største forekomster 1. halvår og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2009: 15/5 13 rst. Klydesøen (Ib Jensen).
2014: 17/5 10 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen).
2016: 18/5 11 rst. Klydesøen (Michael Fink Jørgensen).
2017: 18/5 16 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen).
2018: 14/5 18 rst. Villahøj, nordlige engsø (Thomas Hellesen).
2. halvår:
2000: 26/7 20 rst. Klydesøreservatet (Klaus Malling Olsen).
2005: 19/7 14 rst. Klydesøen (Troels Eske Ortvad).
2012: 25/7 12 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2013: 12/7 16 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2019: 12/7 18 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen).
Stribet Ryle (Calidris melanotos)
Sjælden trækgæst fra Sibirien og Nordamerika. I alt 13 fund fordelt med 3 fund fra foråret og 10 sommer/sensommer fund:
1950: 21/7 fanget i vadefuglefælde (til ringmærkning) af den anerkendte ringmærker Nikolaj Mardal Jensen. Første fund for Danmark. Bent Bøggild Pedersen oplyser om fundet, at den blev fanget den 21/7 og derefter anbragt i Zoologisk Have(!). Længe vidste man ikke, hvad det var for en art. I slutningen af august (dvs. en måned efter fangsten og anbringelsen), tog man den med til Zoologisk Museum for at få den artsbestemt. Fundet er beskrevet i DOFT 44, 211-218 (Holger Poulsen 1950). Læs desuden også om det første godkendte fund i Danmark af Terekklire (længere nede), som ligeledes er fra Klydesøen.
1952: 4-6/5 1 rst. Klydesøen. Fundet af Joes Ramsøe Jacobsen. Bent Bøggild Pedersen oplyser om fundet, at den blev set af en ‘perlerække’ af datidens dygtigste feltornitologer, bl.a.: Lars Halling Sørensen, Niels Hesselbjerg Christensen, Thorvald Frølich, Erik Hansen.
2005: 23-29/8 2005 1 ad rst. vest for Sydmøllevej. Fundet af Troels Eske Ortvad.
2006: 15-22/7 1 ad rst. vest for Sydmøllevej. Fundet af Jeppe Thornfeldt Sørensen.
2010: 15-18/7 1 ad rst. vest for Sydmøllevej. Fundet af Sebastian Klein.
2012: 3/8 1 ad rst. Set fra Sydtårnet øst for Sydmøllevej. Set on and off frem til ca. 14.30-tiden. Fundet af Kaare Bang.
2014: 13/5 1 ad rst. Hejresøen. Fundet af Bent Nimann Nielsen.
2017: 4/9 1 1k rst. Set fra sydtårnet øst for Sydmøllevej (i samme område som fuglen fra 2012 blev set). Fundet af Karsten Busk Laursen.
2021: To fund; 23/7-4/8 1 rst. Klydesøen (fundet af Karsten Busk Laursen), derefter Villahøj 4/8-13/8 samt 1 (mørkere individ) 27/7-11/8 Klydesøen (fundet af Anders Odd Wulff Nielsen). Begge fugle sås primært i området ud for sydtårnet. De sås enkelte gange gå sammen, men ellers gik de hver for sig.
2022: To fund; 21/5-25/5 1 rst. Klydesøen ud for det midterste tårn (fundet af Thomas Tümmler-Hellesen). Blot det andet forårsfund. Og 21/7-28/7 1 rst. Klydesøen set fra sydtårnet øst for Sydmøllevej. Fundet af Karsten Busk Laursen.
2023: 1 rst. den 17/7 set fra midtertårnet om aftenen (Rasmus Strack).
2024: 1 ad rst. den 29/8-1/9 ved Sydmøllevej. Fundet af Thomas Tümmler-Hellesen.
Krumnæbbet Ryle (Calidris ferruginea)
Almindelig på sommer- og efterårstrækket, men fåtallig om foråret. Fra foråret (maj/juni) er der kun få observationer af mere end et par fugle. På sommernedtrækket topper antallet af gamle fugle i juli måned, mens trækket af juvenile fugle topper i august/september. Nogle år kan der ses mange gamle fugle i juli måned. Her skal årene 2013, 2015 og 2018 fremhæves – med 2018 som det bedste år med op til 65 gamle fugle. På ungfugletrækket skal særligt 2005 fremhæves, hvor op til 80 blev set i slutningen af august måned.
1 halvår:
2005: 20/6 7 rst. Klydesøreservatet (Jesper Bay Jacobsen). Datoen taget i betragtning, er der her nok nærmere tale om fugle på vej retur fra ynglepladserne.
2013: 10/6-11/6 4 rst. Klydesøreservatet (Rolf Bisgaard m.fl.).
2018: 24/5-3/6 4 rst. Klydesøreservatet (Anders Odd Wulff Nielsen m.fl.).
2. halvår:
2005: 23/8 og 26/8 hhv. 80 og 78 1K rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad, Tim Andersen).
2013: 18/7 48 ad rst., Klydesøen (Troels Eske Ortvad).
2015: 30/7 57 ad rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen, Thomas Hellesen).
2018: 27/7 65 ad rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2019: 8/7 51 ad rst. Klydesøreservatet (Ib Jensen).
Sortgrå Ryle (Calidris maritima)
Siden der blev åbnet op for adgang langs dæmningen i 2012 (efter arbejdet med at forhøje dæmningen fra 2009-2012), har det vist sig, at der under de rette omstændigheder, kan ses Sortgrå Ryle langs ydersiden af dæmningen på molestenene. Siden 2012 er det kun i 2014, at den ikke er blevet set. Alle observationer er fra perioden 11/10 til 1/3, med langt de fleste fra januar, februar og marts. Arten ses næsten udelukkende i kolde perioder med frostvejr eller temperaturer lige omkring frysepunktet. Og så er stille vejr også at foretrække, da de finder andre steder at stå ved for meget skumsprøjt. Før 2018 var største forekomst på 8 i 2016, men så i marts 2018 fulgte en periode med østenvind og hård frost. Det resulterede i en flok på op til 30 fugle. Alle forekomster nævnes:
2005: 9/1 3 rst. på havsiden af dæmningen ud for Hejresøen (Torben Walling).
2012: 11/10 + 27/10 1 rst. på havsiden af dæmningen (hhv. Søren Tanderup og Jeppe Thornfeldt Søresen).
2013: 20/1-26/1 op til 5 rst. på havsiden af dæmningen (Ib Jensen m.fl.).
2015: 4/2-5/2 op til 3 rst. på havsiden af dæmningen (Gert Østerbye m.fl.).
2016: 11/1-25/1 op til 8 rst. (Troels Eske Ortvad m.fl.) + 18/2 + 1/3 1 rst. havisden af dæmningen (hhv. Helge S. Jensen og Allan Haagensen).
2017: 3/1 + 8/1 op til 2 rst. på havsiden af dæmningen (Stefan Stürup m.fl.) samt 13/10-18/10 + 7/11 op til 2 rst. på havsiden af dæmningen (Sebastian Klein, Karsten Busk Laursen m.fl.).
2018: 7/1 2 rst. på havsiden af dæmningen (John Faldborg m.fl.), 6/2 1 rst. (Helge S. Jensen), 1/3-11/3 op til 30 rst. på havsiden af dæmningen (Karsten Busk Laursen m.fl.).
2022: Op til 36 rst på stensætningen i løbet af december med flest den 16/12 (Rasmus Turin).
2023: Op til 68 rst. på stensætningen i løbet af december med flest den 3/12 (Karsten Busk Laursen).
2024: Op til 74 rst. i løbet af januar måned med flest den 12/1 (Rasmus Turin).
Almindelig Ryle (Calidris alpina)
Almindelig trækgæst og tidligere pæn ynglebestand frem til 1980’erne med Koklapperne som kerneområde. Med 30-35 par var Kalvebod Fælled dengang en af de bedste ynglelokaliteter for arten i Danmark. Har ynglet eller gjort yngleforsøg flere af årene i 2010’erne. Ingen tegn på yngel i 2018, men atter ynglende i 2019 – endda med succesfuld yngel (4 unger på vingerne). For en mere detaljeret gennemgang af udviklingen i ynglebestanden på Kalvebod Fælled, læs her.
Arten kan ses i alle årets måneder. Maksforekomster for de enkelte måneder fremgår af diagrammet neden for.
Kærløber (Calidris falcinellus)
Fåtallig, men årlig trækgæst om foråret (primært slutningen af maj) samt sommer/efterår. Klydesøen er en blandt få lokaliteter i Danmark, hvor arten regelmæssigt kan ses. Før inddæmningen var Vestamager (eller Amagers vestkyst) et hotspot for arten. I publikationen “Vadefugletrækket gennem Danmark” (1993) kan læses følgende om artens forekomst: “I 1930’erne kunne der ses op til 20-25 på Vestamager, med en flok på 150 den 23. maj 1939 som rekorden (Frølich 1980). I 1940rne og 1950erne blev der set flokke på op til 10-22 individer i samme område, inden dette blev tørlagt (S. Christoffersen in litt., E. Hansen in litt.). Også på returtrækket gjorde Kalvebod Fælled sig bemærket som rasteplads: “I 1930rne kunne der på Vestamager være op til 50-70 i juli (Frølich 1980), og ifølge Erik Hansens optegnelser 1940-75 kunne der samme sted ses flokke på 5-12 adulte i 1940rne og 1950erne.” (Vadefugletrækket gennem Danmark, Meltofte, H. DOFT 1993 1-2).
Efter at forholdene for vadefugle generelt er blevet forbedret ved Klydesøen siden 1990’erne, er Kærløberen også vendt tilbage som rastefugl forår og sommer. De største forekomster i nyere tid fra 1. halvår og 2. halvår nævnes her:
1 halvår:
2005: 23/6 6 rst. Klydesøreservatet (Jesper Bay Jacobsen).
2007: 20/5 + 24/5 5 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad m.fl.).
2015: 20/-21/5 5 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen m.fl.).
2016: 24/5-26/5 7 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen m.fl.).
2018: 20/5 14 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen m.fl.).
2019: 20/5 16 rst. Klydesøreservatet (Jesper Johannes Madsen). Tidligere på dagen blev der set 10 samme sted (Rasmus Strack m.fl.). Som bonusinfo kan nævnes, at der den 21/5 blev set 60 i Vadehavet (Vidåslusen), hvilket var ny DK rekord i nyere tid (Tim Andersen, Stig Kjærgaard Rasmussen).
2 halvår:
1964: 16/8 8 rst. Kalvebod Fælled (Tim Andersen).
2005: 22/7 14 ad rst. Klydesøreservatet (Jeppe Thornfeldt Sørensen og Erik Reimer) og 23/8 8 1K rst. (Troels Eske Ortvad).
2008: 6/7 7 ad rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen, Karsten Busk Laursen m.fl.).
2015: 20/7 8 ad rst. Klydesøreservatet (Jeppe Thornfeldt Sørensen, Ole Nyegaard).
2018: 15/7 + 17/7 9 ad rst. Klydesøreservatet (hhv. Karsten Busk Laursen og Thomas Hellesen) og 18/8-24/8 6 1K rst. (Troels Eske Ortvad m.fl.).
2019: 11/7 12 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
Klireryle (Calidris himantopus)
Meget sjælden trækgæst fra Nordamerika. Fundet udgør blot Danmarks 2. fund.
2024: 5/9-9/9 1 adult i overgangsdragt rst. ved Sydmøllevej. Fundet af Kasper Thorup. En finderberetning kan læses på Netfugl. Og en fin video af fuglen kan ses her:
Prærieløber (Calidris subruficollis)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Nordamerika. 3 fund:
2013: 18-19/5 1 rst. ud for det midterste tårn. Fundet af Troels Eske Ortvad. Foto.
2016: 9-10/7 og 13/7 1 rst. ud for det midterste tårn. Fundet af Karsten Busk Laursen. Foto.
2017: 5/8 og 7-10/8 2017 1 rst. ud for det midterste tårn. Fundet af Sebastian Klein. Fotos.
Brushane (Calidris pugnax)
Almindelig på træk forår, sommer og efterår. Tidligere fast ynglefugl med bl.a. ca. 9 par omkring 1980, men forsvandt som ynglefugl omkring 1990. Der har været klare tegn på yngleforsøg de seneste år, så måske kan vi være heldige inden for de nærmeste år at finde den som fast ynglefugl på Kalvebod Fælled igen. Arten er dog i tilbagegang i hele landet, og 2016 var der kun knap 50 par tilbage herhjemme.
De første observationer gøres i marts eller primo april og de sidste fugle ses normalt i oktober. Enkelte vinterfund er gjort i december og januar. De største forekomster ses på forårstrækket i maj måned og igen på returtrækket i juli og august. Se de månedlige makstal i diagrammet til højre.
Ser man på makstallene for maj måned for perioden 2001-2018 er det især interessant at se den markante stigning fra 2016 og frem. Stigningen er direkte relateret til Naturstyrelsens etablering af engsøerne ved Villahøj. De 30 største observationer fra Kalvebod Fælled i DOFbasen fra maj måned er alle fra Villahøj-området.
Maksforekomsten på 190 rst. i 2018 var i øvrigt den tredje største forekomst i Danmark i maj måned det år! Og sammenligner man makstallene i maj for årene 2016, 2017 og 2018 med makstal fra hele landet, er Villahøj den lokalitet uden for Jylland, som har de største rasteforekomster.
Brushøns, Villahøj engsøerne (med syngende Drosselrørsanger i baggrunden). Maj 2018. Videooptagelse: Thomas Hellesen.
Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus)
Overraskende få observationer med blot ca. 20 fund i DOFbasen (perioden 2005-2018). Dette er ikke et retvisende billede af forekomsten på Kalvebod Fælled, da der uden tvivl årligt raster måske endda adskillige individer. Især engene omkring Klydesøen må forventes at huse en del enkeltbekkasiner, men da reservatet er lukket, opdages de ikke. Eftersøgning på de øvrige våde enge i efterårsmånederne burde også give flere enkeltbekkasiner. De fleste fund er fra marts, april og fra september, oktober, november. Alle observationer af 2 eller flere fugle nævnes her:
1951: 18/11 2 rst. Koklapperne (Erik Hansen).
2003: 28/4 2 rst. Svenskeholm (Michael Borch Grell).
2004: 23/9 2 trk. V, Klydesøreservatet (Rune B. Christensen).
2013: 2/11 2 rst. Hejresøen (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 29/3 2 rst. Nordre Klapper (Ib Jensen).
2018: 9/10 3 rst. Nordre Klapper (Rasmus Turin).
Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago)
Almindelig trækgæst og fåtallig ynglefugl. Tilbage omkring 1980 var ynglebestanden på Kalvebod Fælled på knap 90 par (Vestamagers Fugleliv, DOF, 1983). I dag er den blot på ca. 10 par. Denne tendens ses også i resten af landet (Aarhus Universitet), men forklarer næppe alene den store tilbagegang på Kalvebod Fælled. Med de seneste års hydrologiprojekter, kan der dog være håb om, at arten vender mere talstærk tilbage som ynglefugl igen, da den bl.a. er afhængig af våde enge, grøfter og fugtige lavninger. Læs mere om bestandsudviklingen på Kalvebod Fælled her.
Dobbeltbekkasinen kan ses hele året, men det er særligt i forårsmånederne, man bliver opmærksom på den, når hannen udfører sin “sangflugt” og med de yderste halefjer frembringer en særegen brummende lyd. Derudover kan man også opleve den “synge” fra sangposter med lange, tikkende serier som lyder i retning a la ”tik-a tik-a tik-a” (se video).
Fra juli måned begynder sydtrækket, og særligt i august og september kan store forekomster opleves, især i Klydesøen. De fem største forekomster er:
2002: 9/9 506 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2006: 7/9 300 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2007: 23/8 350 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2011: 16/8 400 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2018: 12/8 210 rst. Klydesøreservatet (Michael Køie Poulsen).
Dobbeltbekkasin, Villahøj. Juli 2018. Videooptagelse: Thomas Hellesen.
Tredækker (Gallinago media)
Fåtallig trækgæst, som siden 2010 dog har vist sig at være tæt på årlig om foråret på Kalvebod Fælled. Alle ca. 14 fund nævnes neden for. Kalvebod Fælled har vist sig at være én blandt nogle ganske få lokaliteter i Danmark, hvor man hvert forår kan være heldig at opleve tredækkerens særegne spil, når den “varmer op” inden den når frem til spille- og ynglepladserne i det nordlige Skandinavien. Fænomenet med opvarmnings-spillet er også kendt fra nogle bestemte lokaliteter i Skåne. Spillet starter ca. 30-60 minutter efter solnedgang og varer nogenlunde lige så lang tid. Før daggry spiller den igen. Spillet kan ses i denne video, som dog ikke er fra Kalvebod Fælled, men fra Norge. Mere om historien bag opdagelsen af forårs-tredækkerne på Kalvebod Fælled kan læses her.
2009: 17/8 1 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2010: 16/4-19/4 1 spillende, Koklapperne (Kalvebod sti). Fundet af Stefan Stürup og hørt og set af mange. Det tidlige tidspunkt kunne indikere, at der er tale om en fugl fra bestandene øst for Danmark, hvor fuglene i Baltikum typisk ankommer i april. Derudover 27/7 1 1K rst. ud for skjulet på Sydmøllevej (foto 1, foto 2). Set af bl.a. Freddy Rosning, Leif Høgh Olsen og John Larsen.
2011: 6/5 1 spillende, Koklapperne (Kalvebod Sti). Fundet af Ib Jensen.
2014: 7/5 1 spillende, Svenskeholm (Granatvej, lige før Reservatvej). Fundet af Thomas Hellesen. 14/5 1 spillende, Nordre Klapper (Thomas Hellesen).
2015: 9/5-11/5 1 spillende (dog 2 den 9/5), Nordre Klapper (Thomas Hellesen). 15/5 1 spillende nord for Villahøj, hørt fra den nord-syd gående sti, Sneppestien (Thomas Hellesen).
2016: 1/5 1 spillende, Nordre Klapper (Karsten Busk Laursen, Thomas Hellesen), 5/5-7/5 2 spillende, Koklapperne (Thomas Hellesen m.fl.).
2017: 11/5 1 spillende Koklapperne og 1 spillende Nordre Klapper (Thomas Hellesen og Karsten Busk Laursen). Den på Nordre Klapper blev også hørt den 13/5 af Tim Andersen m.fl.
2018: 15/5 1 set kortvarigt opflyvende nord for Villahøj. Set af Karsten Busk Laursen.
2019: 9/5 1 spillende, Nordre Klapper (Jakob Strand).
2020: I modsætning til flere af de foregående år var der i 2020 tale om en langtidsstationær fugl (den ene dag to), som kunne opleves i perioden fra 7. maj (Karsten Busk Laursen) til og med 14. maj. Endnu en fugl spillede på Koklapperne (hørt fra Kalvebod Sti) den 19. maj (Thomas Hellesen). Læs mere om Tredækkerbesøget i nyheden fra maj 2020 (inkl. lydoptagelser).
2021: 9/5-14/5 1 spillende på Nordre Klapper (Karsten Busk Laursen, Jakob Strand + mange).
Langnæbbet Sneppeklire (Limnodromus scolopaceus)
Meget sjælden trækgæst fra Nordamerika. 2 fund:
1960: 27/11 1 rst. Kalvebod Fælled (Amager, inddæmmede areal. Set, ikke skudt). Kilde: DOFT 109, nr. 2, 2015, jf. Blume 1962.
2023: 23/9-11/11 1 1K rst. Klydesøen. 22. fund for Danmark. Fundet af Karsten Busk Laursen og Anders Odd Wulff Nielsen.
Skovsneppe (Scolopax rusticola)
Almindelig trækgæst og ynglefugl, men ses sjældent. Ankommer normalt i marts og april og trækker væk sidst på efteråret. Indvandrede til Kalvebod Fælled i 1980’erne i takt med at Pinseskoven og Fasanskoven voksede til og som følge af den øvrige tilgroning (Kilde: DOFbasen, Danmarks Fugle). De fleste observationer gøres på stille aftener i maj og juni, hvor man kan opleve den i skumringen i territorieflugt over Fasanskoven og Pinseskoven. Aftener med 4-5 fugle i territorieflugt er ikke ualmindeligt. Eneste større rasteforekomst er: 11 rst. 23/11 1995, Kalvebod Fælled (Fuglenes Danmark).
Stor kobbersneppe (Limosa limosa)
Fåtallig, men årlig trækgæst. Uregelmæssig ynglefugl. Baseret på DOFs optællinger fra omkring 1980, er der anført 0-1 par. Optegnelser fra 1950’erne og 1960’erne viser, at den ikke ynglede i området dengang. I 2011 var der indikation på yngel i form af et par i Klydesøen igennem længere tid fra april til maj. I foråret 2017 sås et par i næsten en måned omkring engsøerne ved Villahøj, og der blev bl.a. set parring, men yngleforsøget mislykkedes desværre.
Fåtallig trækgæst om foråret, hvor de første gennemtrækkende fugle ses fra slutningen af marts/starten af april. Returtrækket starter i begyndelsen af juni, hvorefter antallet af rastende fugle hurtigt stiger (sandsynligvis fugle fra Sverige og fra den lille bestand på Saltholm). I juni og juli er det ikke ualmindeligt at kunne se over 20 fugle. Det er kun få andre lokaliteter i Danmark, hvor der kan ses lige så mange rastende store kobbersnepper (alle lokaliteter i Jylland; eksempelvis Vejlerne, Tipperne og Saltvandssøen). Som det fremgår af diagrammet, er det et nyere fænomen med de mange rastende fugle på Kalvebod Fælled. Før 2005 var den decideret fåtallig som trækgæst. Som kuriosum kan nævnes, at en ringmærket ung stor kobbersneppe i august 2017 blev aflæst i Klydesøen og viste sig at komme fra den lille finske bestand på ca. 70-90 par. Kobbersneppen var ringmærket samme år som unge i juni måned.
Fra september og frem bliver den mere fåtallig. Flere af observationerne på denne tid af året drejer sig om underarten Islandsk Stor Kobbersneppe (mere om denne neden for).
Et par enkelte vinterobservationer er gjort: 7/12 + 23/12 2008 1 rst. Klydesøreservatet (hhv. Hans Henrik Schou og Stig Kjærgaard Rasmussen), 4/12 2017 1 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen) samt 3-4/1 2015 1 rst. Klydesøreservatet (Lars Nørgaard Andersen m.fl.).
Islandsk Stor Kobbersneppe (Limosa limosa islandica)
Fåtallig trækgæst fra Island som dog muligvis er overset. De fleste fund er fra efteråret og drejer sig om ungfugle. Alle fund nævnes:
2006: 3/9-3/10 op til 2 1K rst. Klydesøreservatet (Tim Andersen m.fl.).
2008: 8/9-11/9 1 1K rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen, Troels Eske Ortvad).
2010: 3/9 3 1K rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2011: 9/7-13/7 1 ad rst. Klydesøreservatet (Andreas Bruun Kristensen, Thomas Bundgaard Rasmussen m.fl.)
2012: 19/4 1 ad rst. Klydesøreservatet (Kaare Bang), 10/-27/7 1 ad rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen m.fl.), 1/10-21/10 op til 2 1K rst. Klydesøreservatet/Nihøje Sø (Karsten Busk Laursen, (Bent Bøggild Pedersen).
2013: 8/9-14/10 1 1K rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen m.fl.).
2017: 13/8 1 1K rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen), 21/11-29/11 1 rst. Klydesøreservatet (Søren Tanderup, Karsten Busk Laursen).
2018: 25/6-5/7 op til 2 ad rst. Klydesøreservatet (Kasten Busk Laursen, Thomas Hellesen m.fl.), 18/8-10/11 op til 11 rst. Klydesøreservatet fordelt på 18/8-5/9 1 1K rst. derefter stigende til 6 1K rst. 10/9 (Thomas Hellesen) og op til 11 rst. den 22/10 (Karsten Busk Laursen).
Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica)
Fåtallig på forårstrækket. Mere regelmæssig på returtrækket som starter ultimo juni. I det meste af juli, august og september kan der ses rastende Lille Kobbersneppe i Klydesøreservatet, dog ingen større forekomster. Største ratseforekomst er på 50. De tidligste er set i marts måned og de seneste i november. De fem største forekomster fra hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2009: 16/5 40 trk., Klydesøreservatet (Michael Køie Poulsen).
2010: 28/5 500 trk. NØ, Klydesøreservatet (Jesper Johannes Madsen). Stort træk i Østdanmark den dag.
2011: 2/6 8 rst. Klydesøreservatet (Ole Nyegaard).
2012: 27/5 55 trk. NØ, Klydesøreservatet (Ole Nyegaard m.fl.).
2017: 15/6 27 rst. Klydesøreservatet (Peter Andersen).
2. halvår (inkl. returtræk fra ultimo juni):
2006: 23/8 35 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad).
2008: 2/8 87 trk. SV, Klydesøreservatet (Hans Henrik Schou).
2011: 18/7 65 trk. SV, Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2012: 24/7 47 trk. Klydesøreservatet (Ole Nyegaard).
2015: 22/7 50 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
Småspove (Numenius phaeopus)
Regelmæssig trækgæst forår og sommer. Dog mere fåtallig om foråret. De første fugle ses omkring medio april, og de sidste ses i september. Returtrækket starter ultimo juni og topper i juli. Som med storspoven kan man i sommermånederne omkring solnedgang ofte opleve småspover komme indflyvende til natterast i Klydesøen. Om dagen (og helst tidligt på morgenen) kan man ofte være heldig at se fouragerende flokke langs Granatvej. De fem største forekomster fra hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2007: 9/5 15 rst. Kalvebod Fælled (Leif Schack-Nielsen).
2010: 2/5 17 rst. Klydesøreservatet (Jakob Engelhard).
2011: 26/4 16 rst. derefter trk. NØ, Klydesøreservatet (Jørgen Munck, Klaus Homøe).
2015: 7/5 27 rst. Kalvebod Fælled (Rasmus Turin).
2018: 29/4 14 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2. halvår (inkl. returtræk fra ultimo juni):
2015: 29/7 74 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2018: 64 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2020: 13/7 100 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2023: 13/7 89 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2024: 30/6 77 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
Storspove (Numenius arquata)
Almindelig trækgæst særligt forår og sommer, men kan ses i alle årets måneder. Overvintrende flokke kan nogle år ses. Fåtallig og ikke årlig ynglefugl. Forårstrækket foregår ret koncentreret omkring slutningen af april. De fleste trækker da blot gennem området, men specielle vejrforhold kan få dem til at gå ned. På sydtrækket fra ultimo juni ses storspoverne ofte i større eller mindre flokke på engene rundt omkring på Kalvebod Fælled og kan derfor nogle gange være svære at opdage. De kan dog ved solnedgangstid ofte opleves komme indflyvende til natterast i Klydeøsen – i øvrigt ofte i selskab med småspover. De fem største forekomster fra hhv. 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2004: 20/4 200 rst. Klydesøreservatet (Mark Hammond).
2006: 27/4 160 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2008: 1/5 90 trk. NØ, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2014: 24/4 248 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2016: 15/4 104 rst. Klydesøreservatet (Jakob Strand).
2. halvår (inkl. returtræk fra ultimo juni):
2009: 21/8 93 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2010: 19/6 96 rst. og 6/9 95 rst. Klydesøreservatet (hhv. Karsten Busk Laursen og Stig Kjærgaard Rasmussen)
2019: 8/7 214 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2020: 1/7 314 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2023: 11/8 155 indflyvende til natterast, Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
Terekklire (Xenus cinereus)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Rusland. 4 fund:
1951: 23/7 1 fanget i vadefuglefælde (til ringmærkning) af den anerkendte ringmærker Nikolaj Mardal Jensen. Første fund for Danmark. Bent Bøggild Pedersen oplyser om fundet, at fuglen blev bragt til Zoologisk Museum, hvor den blev artsbestemt af professor Hans Johansen (bosiddende mange år i Vestsibirien). Derefter blev den anbragt midlertidigt i Zoologisk Haves fuglehus. Fundet omtales i DOFT 46: 223-225 (Holger Poulsen, 1951). I artiklen er der bl.a. et foto af fuglen.
2016: 21-22/7 1 rst. ud for det midterste tårn. Fundet af Jesper Johannes Madsen.
2017: 19-20/8 1 rst. ud for sydtårnet, set på begge sider af Sydmøllevej, men mest på øen med træstubbe øst for. Fundet af Alex Bühring.
2020: 22-24/5 1 rst. ud for sydtårnet. Fundet af Christian Scharff Grandorf.
Mudderklire (Actitis hypoleucos)
Almindelig trækgæst især i sommermånederne. De første fugle ses ultimo april og de sidste ultimo september. Ses om foråret primært på molestenene på ydersiden af dæmningen, mens den i sommermånederne ses både her og i Klydesøen. Som det fremgår af diagrammet er Mudderklire fåtallig på forårstrækket. Langt de fleste (og største) observationer gøres i juli og august.
De fem største forekomster er:
2005: 18/8 38 rst. Klydesøreservatet Rune B. Christensen).
2011: 6/8 45 rst. Klydesøreservatet, de fleste på ydersiden af dæmningen (Troels Eske Ortvad).
2013: 30/7 28 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 11/8 25 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2018: 4/8 27 rst. Klydesøreservatet (Daniel Lehmberg).
Svaleklire (Tringa ochropus)
Almindelig trækgæst juni, juli og august. Mere fåtallig om foråret. Udover en enkelt forekomst på 14 den 6/5 2006 (Jesper Johannes Madsen) er der ingen observationer af mere end 10 fugle fra forårstrækket.
Returtrækket starter i juni, og frem til og med august er tocifrede antal ikke ualmindelige. De månedlige makstal fremgår af diagrammet. De sidste fugle ses i september, og derefter er der ingen observationer fra Kalvebod Fælled.
Sortklire (Tringa erythropus)
Almindelig trækgæst forår, sommer og efterår – primært fra april til oktober. De tidligste fund er fra marts og de seneste er fra december. Forårstrækket topper primo maj med 33 rst. 4/5 2017 som højeste forårstotal. Returtrækket af de gamle fugle topper juni/juli med 53 rst. 9/6 2013 og 62 rst. 27/7 2018 som højeste totaler. Ungfugletrækket topper i september med 96 rst. 17/9 2005 og 100 rst. 7/9 2018 som højeste rastetal. De fem største forekomster i 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2004: 22/6 34 rst. Klydesøreservatet (Rune B. Christensen).
2008: 29/6 40 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2013: 9/6 53 rst. Klydesøreservatet (Lars Jensen Kruse).
2016: 29/6 45 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2017: 4/5 33 rst. Klydesøreservatet (Thomas Bundgaard Rasmussen).
2. halvår:
2004: 23/9 72 rst. Klydesøen (Flemming Kjerulf).
2005: 17/9 96 rst. Klydesøen (Sune Madsen).
2012: 17/8 55 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2015: 24/8 48 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
2018: 7/9 100 rst. Klydesøreservatet (Anders Odd Wulff Nielsen).
Hvidklire (Tringa nebularia)
Almindelig trækgæst særligt forår og sommer. Normal ankomst sker medio april. De sidste ses i november. Kulminationen på forårstrækket sker ultimo april/primo maj. Sydtrækket begynder ultimo juni og topper i juli/august. De fem største forekomster i 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2004: 29/4 31 rst. Klydesøreservatet (Jesper Bay Jacobsen).
2010: 9/5 23. rst. Klydesøreservatet (Ole Nyegaard).
2014: 27/4 18 rst. Klydesøreservatet (Jeppe Thornfeldt Sørensen).
2015: 28/4 61 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 30/4 20 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2. halvår:
2007: 7/7 102 rst. Villahøj (Karsten Busk Laursen).
2012: 3/8 75 rst. Klydesøreservatet (Michael Køie Poulsen),
2013: 3/8 98 rst. Klydesøreservatet (Michael Køie Poulsen),
2016: 4/7 122 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen).
2017: 11/8 70 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
Lille Gulben (Tringa flavipes)
Sjælden amerikansk vadefugl. 1 fund:
2020: 23/10-22/11 1 rst. Klydesøen. Fundet af Sebastian Klein. Blot 12. fund for Danmark af denne sjældne amerikanske vadefugl. Læs mere om fundet her.
Damklire (Tringa stagnatilis)
Sjælden trækgæst i Danmark fra Østeuropa og videre østpå. I alt 9 fund fordelt på 7 fund fra foråret (april-juni) og 2 sommerfund (juli):
1996: 23/4 1 rst. Kalvebod Fælled (SU rapport 1995-1996). Set ved Sydmøllevej (oplyst af Jesper Bay Jacobsen). Vist nok fundet af Morten Møller Hansen.
2007: 22/5 1 rst. set 500 meter nordvest for sydtårnet. Fundet af Preben Berg.
2013: 10/6 1 rst. ud for det midterste tårn. Fundet af Jakob Strand.
2014: 16-21/7 1 1k rst. ud for sydtårnet, øst for Sydmøllevej. Fundet af Thomas Tümmler-Hellesen.
2018: 9-13/7 1 sdr. rst. sydvest for sydmølleskjulet. Kunne også ses fra sydtårnet. Fundet af Mogens Henriksen.
2020: 19/4 1 rst. Villahøj nordlige engsø. Fundet af Karsten Busk Laursen og set af mange.
2022: 29/5-11/6 1 rst. Villahøj nordlige engsø. Fundet af Thomas Tümmler-Hellesen.
2024: 25/5-28/5 2 rst. Klydesøen (Sydmøllevej), dog kun 1 set den sidste dag. Fundet af Karsten Busk Laursen. Og endnu en fugl ud for midterste tårn 20/6-23/6 fundet af Sebastian Klein.
Damklire adult, Sydmøllevej. Juli 2018. Videooptagelse: Thomas Tümmler-Hellesen.
Tinksmed (Tringa glareola)
Almindelig trækgæst forår og sommer. De første ses i anden halvdel af april med den tidligste 16/4. De sidste ses i september med 30/9 som den seneste. Forårstrækket topper primo maj med 204 rst. 6/5 2017 som højeste total. Returtrækket topper omkring ultimo juni til medio juli. Kun få andre lokaliteter i Danmark kan vise lige så store rastetal, som Kalvebod Fælled kan. F.eks. er den tredjestørste registrerede forekomst i Danmark (jf. DOFbasen) fra Klydesøen med 498 rst. den 17/7 2018. De fem største forekomster i 1. og 2. halvår nævnes her:
1. halvår:
2003: 30/6 156 rst. derefter trk. S, Klydesøen (Lars Paaby).
2007: 26/6 250 rst. Klydesøreservatet, heraf 220 i nordenden af Sydmøllevej (Troels Eske Ortvad). Det sene tidspunkt viser, at det er returtræk.
2008: 25/6 105 rst. Klydesøreservatet (Troels Eske Ortvad). Det sene tidspunkt viser, at det er returtræk.
2016: 30/6 224 rst. Klydesøreservatet (Thomas Hellesen). Også her er der tale om returtræk.
2017: 6/5 204 rst. Villahøj engsøerne (Hjalte Benjamin Johansen, Thomas Bundgaard Rasmussen).
2. halvår:
2007: 7/7 143 rst. Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2008: 9/7 180 rst. Klydesøreservatet (Stig Kjærgaard Rasmussen, Tim Andersen).
2016: 3/7 210 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2017: 3/7 148 rst. Villahøj engsøerne (Thomas Hellesen).
2018: 17/7 498 rst. Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
Rødben (Tringa totanus)
Almindelig træk- og ynglefugl. Efter Viben er Rødben den almindeligste ynglefugl blandt vaderne på Kalvebod Fælled. Der yngler i dag (2017-tal) omkring 60-70 par, hvilket er en fremgang siden lavpunktet i 90’erne og 00’erne, hvor der blot var ca. 30-40 par. Omkring 1980 var der ca. 116 par (Vestamagers Fugleliv. DOF, 1983). Læs mere om udviklingen i ynglebestanden på Kalvebod Fælled her.
De første Rødben på Kalvebod Fælled ses omkring marts og de sidste ses normalt i løbet af oktober. Månedlige makstal fremgår af diagrammet til højre. Enkelte vinterobservationer, herunder en usædvanlig stor forekomst på 38 28/2 2004 (Jesper Bay Jacobsen). Vinterobservationer drejer sig formodentligt om fugle af racen islandsk rødben.
Stenvender (Arenaria interpres)
Årlig, men fåtallig trækgæst. Ses både på stenene på ydersiden af dæmningen og på mudderfladerne i Klydesøen. Langt de fleste observationer er fra maj og august måned. De fem største forekomster er:
2012: 24/8 11 rst. hhv. 6 på ydersiden og 5 i Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2014: 26/5 21 trk. SØ, Klydesøreservatet (Bent Bøggild Pedersen).
2015: 22/5 9 overflyvende, Klydesøen (Karsten Busk Laursen).
2016: 1/9 21 rst. på ydersiden af dæmningen (Hans Henrik Schou, Thorbjørn Thorslund).
2017: 29/4 9 rst. Klydesøreservatet (Karsten Busk Laursen).
Odinshane (Phalaropus lobatus)
Fåtallig, men næsten årlig trækgæst med de fleste observationer fra ultimo maj/primo juni samt august. De seneste observationer er gjort i oktober måned (2 fund). Klydesøen må være et af landets bedste lokaliteter for arten med kun to år (2010 og 2015) siden 2002 uden observationer. Arten ses mere almindeligt på efterårstrækket end på forårstrækket. Det bedste sted at se Odinshane i Klydesøen er området vest for Sydmøllevej i retning mod sydvest fra skjulet. Enkelte større forekomster skal nævnes (>2):
1945: 26/9 11 rst. og 27/9 12 rst. det inddæmmede areal. Sås i en brakvandssø der dengang lå centralt på det inddæmmede areal (søen kan ses tydeligt på luftfoto fra 1945). Kilde: DOFT 39: s. 267.
2004: 2/6 8 rst. Klydesøen, vest for Sydmøllevej (flere observatører).
2006: 20/8 + 22/8 3 1K rst. Klydesøen (Rune B. Christensen, Stig Kjærgaard Rasmussen m.fl.).
2018: 26/5 4 rst. Klydesøen (Morten Christensen, Jon Lehmberg, Stig Kjærgaard Rasmussen m.fl.).
Odinshane, Klydesøen. Juli 2018. Videooptagelse: Thomas Tümmler-Hellesen.
Thorshane (Phalaropus fulicarius)
Sjælden trækgæst fra arktiske egne. 3 fund:
1945: 16-23/9 1 1K rst. det inddæmmede areal. Sås i en brakvandssø der dengang lå centralt på det inddæmmede areal (søen kan ses tydeligt på luftfoto fra 1945). Kilde: DOFT 42, s. 111.
1953: 9/8 1 ad rst. Amagers vestkyst. Godkendt af daværende SU. Set af Niels Hesselbjerg Christensen, Svend Christoffersen, Erik Hansen, Thorvald Frølich m.fl.
2011: 25-31/12 1 rst. ud for dæmningen ved sydtårnet. Fundet af Steen Kryger.
2023: 20/1 1 rst. ud for dæmningen ved midtertårnet. Fundet af Stig Kjærgaard Rasmussen.
