For nogle udvalgte arter, herunder de fleste af de ynglende vadefugle på Kalvebod Fælled, beskrives i det følgende bestandsudviklingen over de seneste knap 40 år. Gennemgangen af baseret på indsamlede oplysninger om ynglebestandene tilbage fra omkring 1980 og frem til i dag. Kilderne er oplyst nederst på denne side.
Vadefuglenes udvikling fra 1980-2022
Sammenligner man artsammensætningen af ynglefugle samt yngletal fra i dag (2022) med tallene fra 1980, er der for nogle arter meget glædelige og positive tendenser at spore. Bl.a. er antallet af ynglende Klyde, Stor Præstekrave og Vibe steget betydeligt. Og antallet af ynglende Rødben er også i fremgang sammenlignet med lavpunktet omkring midt 90’erne. Der er dog også nogle markante tilbagegange for nogle arter. Antallet af ynglende Strandskade, Engryle og Dobbeltbekkasin er faldet markant. Derudover ser det også ud til, at Havternen er forsvundet efter i nogle at være vendt tilbage som ynglefugl. Til gengæld er Dværgternen begyndt at yngle ved Klydesøen. De store kolonier af Storm- og Hættemåger er også forsvundet, dog har der i 2023 etableret sig en hættemågekoloni i Klydesøen.
Udviklingen for en række udvalgte ynglefugle kommenteres nærmere neden for. Der er størst fokus på vadefuglene, da Kalvebod Fælled historisk set har spillet en særlig rolle for denne artsgruppe. Der indgår dog også andre arter, herunder nogle af de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (som også omfatter det sydlige amager, herunder Aflandshage og Kofoeds Enge). Arter på udpegningsgrundlaget er markeret med en lille asteriks*.
Inden diagrammerne gennemgås, vises to “prik-kort” fra hhv. 1980 og 2017, som angiver, hvor de ynglende vadefugle var/er på Kalvebod Fælled. Der er nogle interessante forskelle at bemærke. Bl.a. ses det, at der omkring 1980 var en større koncentration af ynglende vadefugle på Koklapperne end der i dag (2017). De nye engsøer ved Villahøj og på Svenskeholm har dog tydeligvis haft en positiv effekt, som det fremgår af de blå prikker på kortet fra 2017.
Der ses også en tydelig ændring i fordelingen af ynglende vadefugle omkring den gamle (vestlige) Klydesø, hvor antallet af ynglende vadere var noget større her tilbage omkring 1980 sammenlignet med dag (2017), hvor de ynglede vadefugle især er koncentreret omkring den “nye”, sydlige Klydesø (etableret 1994-1997).
Prikkort med angivelse af ynglende vadefugle anno 2017. Kilde: Rasmussen, L.M. & Uffe Gjøl Sørensen.
Gennemgang af udvalgte arter
Vibe
Viben er gået markant frem siden midt 90’erne og er nu (2022) med ca. 356 par et godt stykke over niveauet fra 1980. Fremgangen viser, at en plejeindsats virker; afgræsning og vand er den simple opskrift på succes. Som for mange af de øvrige vadefugle er Viben gået markant tilbagegang i Danmark, hvor 4 ud af 5 Viber er forsvundet fra enge og marker over de sidste 40 år. Tab af levesteder er den primære årsag. Potentialet for en endnu større bestand på Kalvebod Fælled er imidlertid til stede. Flere indsatser til forbedring af de hydrologiske forhold vil kunne øge bestanden yderligere. Hvis man sammenligner med Nyord på Møn, som er et stort sammenhængende eng- og strandengsområde som Kalvebod Fælled, er bestandstætheden af Viber her dobbelt så stor.
Rødben
Rødben har været i fremgang siden midt 90’erne. I 2017 registreredes 76 par. Arten kan være udfordrende at registrere som ynglefugl og bestanden er sandsynligvis underestimeret. I 2022 registreredes 57 par, hvilket dog næppe afspejler en tilbagegang. Inden for de seneste år har særligt etableringen af engsøerne ved Villahøj haft en meget positiv effekt på bestanden. Der er dog endnu et stykke op til bestandsniveauet i 1980 (116 par). På Nyord var bestanden af Rødben i 2020 til sammenligning på 223 par – vel at mærke fordelt på et meget mindre areal (ca. 400 ha) sammenlignet med Kalvebod Fælled. Realisering af flere hydrologiprojekter vil kunne bidrage positivt til, at bestanden yderligere kan vokse.
Stor Præstekrave
Stor Præstekrave er gået markant frem. Der er en utrolig høj bestandstæthed på de centrale enge omkring Klydesøen. Samtidig har den udvidet sine yngleområder til bl.a. den nordlige del af Klydesøen, engene omkring Villahøj samt senest (2022) også Koklapperne. Alt sammen resultater af de forbedringer der netop er blevet lavet i disse områder de seneste år.
Klyde*
Klyden er gået frem fra midt 90’erne til i dag. Det er dog endnu relativt få år, at arten har ynglet fast ved Klydesøen (siden 2014). Efter at Naturstyrelsen etablerede en yngleø i 2009/2010 ud for det midterste fugletårn, har denne ø været klydernes foretrukne ynglested. I 2018 valgte de dog at flytte til den aflange holm nord for sydtårnet. En ny yngleø nordvest for det sydlige fugletårn blev etableret i 2018, og i 2019 ynglede der rekord mange Klyder på øen; 82 par. Desværre blev kun få unger flyvefærdige pga. prædation fra ræv. I 2020 faldt antallet af ynglepar imidlertid til 32. Alle opgav ynglen pga. prædation. I 2021 steg antallet af ynglepar til 96 par. Ynglesuccesen var høj, og over 100 unger blev flyvefærdige. I 2022 steg antallet af ynglepar til hele 204 par. Kolonien i 2022 var sandsynligvis en af de største i Danmark det år. Alle 204 par ynglede sammen på den aflange holm i Klydesøen nord for sydtårnet, hvor de har ynglet siden 2020. Ynglesuccesen var igen høj, og der blev i løbet af juni talt over 300 unger. Den høje vandstand i Klydesøen i foråret 2021 og 2022 har bl.a. været med til at sikre, at øen forblev fri for rævebesøg. Den gode ynglesucces skyldes også en styrket indsats fra Naturstyrelsen ift. ræveregulering i klydesøområdet.
Engryle*
Engrylen er gået markant tilbage siden 1980 og forsvandt tilsyneladende fra Kalvebod Fælled som ynglefugl i 00’erne. Den vendte dog tilbage i 2010’erne og ynglede bl.a. med sikkerhed i 2013, hvor der blev set unger. I 2014 var der også klare indikationer på yngel (1 par). Ligeledes indikationer på yngel i 2016 (1 par) og 2017 (1-2 par), men ingen tegn på yngel i 2018. I 2019 ynglede Engrylen igen – endda med ynglesucces – idet 4 unger kom på vingerne og tre af dem med sikkerhed blev flyvefærdige. I 2020 var der kortvarigt to territoriehævdende fugle i juni, men det blev ikke til mere. I 2021…I 2022 ynglede igen et enkelt par, som fik tre unger.
Arten er forsvundet som ynglefugl fra Saltholm og fra det sydlige Amager (Aflandshage, Kofoeds Enge og Kongelundsengene), og bestanden i DK falder fortsat – også i de kendte kerneområder for arten (Tipperne og Vejlerne). Samlet er den danske bestand i dag (2018) ikke på mere end knap 100 par (NOVANA, 2019). Også i vores nabolande er arten i tilbagegang (se figur).
Den store tilbagegang betyder, at der ikke er overskud af ynglefugle nogen steder. Det kan derfor synes tvivlsomt, om der kan etableres en fast bestand af Engryle på Kalvebod Fælled igen. Arten er desuden meget trofast overfor sine ynglelokaliteter, og erfaringer fra andre tidligere ynglelokaliteter herhjemme viser desværre, at når først den er forsvundet, vender den ikke tilbage. Kalvebod Fælled kan forhåbentlig blive undtagelsen fra denne “regel”.
Kerneområdet for bestanden på Kalvebod Fælled i 1980’erne var i øvrigt på Koklapperne og ikke Klydesøen, hvor der dengang kun var nogle få par. De yngleforsøg, der har været siden 00’erne, har dog alle været på engene omkring den centrale del af Klydesøen, som med vandstandshævningen i 90’erne og den efterfølgende etablering af afgræsning har udviklet sig til et kerneområde for de ynglende vadefugle på Kalvebod Fælled.
Dobbeltbekkasin
Dobbeltbekkasinen er gået markant tilbage som ynglefugl siden 80’erne og 90’erne. Fra 87 par omkring 1980 til kun 9 par i 2017. Arten er gået tilbage på landsplan siden 80’erne, men ikke i en grad, der alene kan forklare tilbagegangen på Kalvebod Fælled. Muligvis spiller landskabs- og biotopforandringerne fra 80’erne frem til i dag ind. I hvert fald var der tilbage i 50’erne og 60’erne – som landskabet i dag i højere grad minder om – ligeledes få ynglende Dobbeltbekkasiner på Kalvebod Fælled (15 par jf. Nikolaj Mardal Jensens optegnelser). Etablering af flere våde og sumpede områder vil dog ganske givet kunne øge bestanden af Dobbeltbekkasin.
Strandskade
Strandskaden er gået markant tilbage som ynglefugl på Kalvebod Fælled. Fra 167 par i 1980 til 33 par i 1994 til kun 8 par i 2017. I 2022 taltes 10 par. Med tanke på at Klydesøen blev væsentligt forøget i 1990’erne, og at plejen af enge og strandenge er blevet betydeligt bedre siden 90’erne, kan den store tilbagegang undre. Arten er gået tilbage på landsplan, men ikke markant, så det kan ikke alene forklare tilbagegangen på Kalvebod Fælled. Årsagen til tilbagegangen er derfor uklar.
Brushane
Brushanen ynglede i følge Nikolaj Mardal Jensens optegnelser med op til 20 par tilbage i 50’erne og 60’erne. Omkring 1980 ynglede den fortsat på Kalvebod Fælled, hvor 9 ynglehunner blev registreret. Arten forsvinder imidlertid fra Kalvebod Fælled som ynglefugl i 90’erne. Som for så mange af de andre vadefuglearter, er Brushanen gået markant tilbage som ynglefugl i Danmark, og der i dag ikke mere end godt 50 par herhjemme. Trods denne udvikling har der imidlertid været klare indikationer på, at arten over de seneste år har forsøgt at yngle på Kalvebod Fælled, bl.a. i 2016 (2-4 ynglehunner) og i 2017 (1-2 ynglehunner). Også i 2018 sås en hun medio juni vise urolig adfærd, som kunne indikere yngleforsøg. Der mangler dog endnu sikre beviser på yngel. Arten er mere opportunistisk end Engrylen og ikke så stedtro, så med de rette yngleforhold kan arten måske finde på at etablere sig som mere fast ynglefugl. Antallet af rastende forårsfugle er desuden øget markant efter etableringen af engsøerne ved Villahøj. Det kan måske have en positivt afsmittende effekt ift. fremtidige yngleforsøg.
Stor Kobbersneppe
Stor Kobbersneppe har aldrig været en fast ynglefugl på Kalvebod Fælled. Jævnfør Nikolaj Mardal Jensens optegnelser ynglede den ikke i området tilbage i 1950’erne og 1960’erne. Baseret på DOFs optællinger fra omkring 1980, er der anført 0-1 par. I årene efter er der ikke registreret yngleforsøg, og vi skal helt frem til 2011, før der igen er indikation på yngel i form af et par i Klydesøen igennem længere tid fra april til maj. I foråret 2017 sås et par i næsten en måned omkring engsøerne ved Villahøj, hvor der bl.a. blev set parringsforsøg, og hvor hannen var meget territoriehævdende. De efterfølgende år (frem til 2022) har der kun i kortere perioder i foråret været stationære fugle ved Villahøj, men ikke indikation på ynglefoirsøg.
Den samlede danske bestand blev i 2011 vurderet til 550 par med langt de fleste par i Jylland (Aarhus Universitet, DCE. Link til rapport her). Der er fortsat en mindre bestand på Saltholm på omkring 10 par (reduceret fra 15-16 par i 2008). Med flere engsøer a la dem, som er blevet etableret ved Villahøj, kan der muligvis skabes et grundlag for, at arten kan etablere sig som ynglefugl på Kalvebod Fælled.
Storspove
Storspove har lige som Stor Kobbersneppe aldrig haft en fast bestand på Kalvebod Fælled. Den er angivet som ynglefugl med 1 par i 1980 og 1-2 par i 90’erne. Også senere har der været tegn på yngleforsøg i form af territoriehævdende fugle, herunder så sent som i 2018 med 1-2 fugle, men ingen sikre tegn på yngel i nyere tid.
Havterne*
Havternen ynglede tidligere (tilbage i 1950’erne og 60’erne) med flere hundrede par (jf. Nikolaj Mardal Jensens optegnelser). I start 80’erne var der stadig nogle par tilbage, men de forsvandt tilsyneladende helt i 90’erne. Efter etableringen af yngleøen i Klydesøen i 2009/2010 begyndte arten atter at yngle på Kalvebod Fælled, idet øen i 2012 blev taget i brug af nogle enkelte par. De efterfølgende år har der fast ynglet omkring 20 par på øen (dog 30 par i 2016), men i 2017 kollapsede kolonien under rugningen i juni måned – sandsynligvis pga. prædation. I 2018 gjorde kun fem par yngleforsøg. Ingen unger kom på vingerne i 2017 eller 2018. I 2022 ynglede 2 par i Klydesøen.
Dværgterne*
Det er et relativt nyt fænomen med de ynglende Dværgterner i Klydesøen (siden 2016). I 2020 ynglede 4 par, i 2021 ynglede 9 par, mens der i 2022 ynglede 10 par, hvoraf flere af parrene havde ynglesucces.
Rørdrum*
Nyere ynglefugl på Kalvebod Fælled. Begyndte sandsynligvis at yngle omkring år 2000. Siden da har der frem til omkring 2013 fast været ca. 1-3 stationære (paukende) fugle i forårsmånederne på Kalvebod Fælled. Fuglene har som udgangspunkt holdt til i Hejresøen samt ved Store Høj Sø. Efter 2013 har den været noget mere fåtallig, og der har ikke været indikation på yngel. Der synes ikke umiddelbart at være nogen oplagte forklaringer på denne tilbagegang. Yngleforholdene for arten har ikke umiddelbart ændret sig i området. Rørskovsområderne ved både Store Høj og Hejresøen er uforandrede. Forandringer i bestanden generelt herhjemme ser heller ikke ud til at være årsagen, da bestanden ser ud til at være stabil.
Rørhøg*
Rørhøgen har i nyere tid ynglet de fleste år med et eller nogle enkelte par. Tilbage omkring 1980 var bestanden opgjort til 1-3 par. Bestandsudviklingen for denne art har dermed været mere eller mindre stabil. Rørhøgen yngler i rørskove ved moser og søer og er ikke specielt kræsen i forhold til valg af ynglested. Mindre rørskovsområder er ofte tilstrækkeligt. Dog er det vigtigt, at området er nogenlunde uforstyrret.
Plettet Rørvagtel*
Plettet Rørvagtel er en fåtallig og ikke årlig trækgæst på Kalvebod Fælled. Kendte fund siden 1980’erne drejer sig alle om fugle, der har rastet kortvarigt og således ikke har hævdet territorium over længere tid. De fleste fund (i realiteten nok alle) må derfor formodes at dreje sig om fugle på gennemtræk. Fra 1980’erne er der 2 forårsfund, fra 1990’erne er der 1 forårsfund, fra 2000’erne er der 3 forårsfund og fra 2010’erne er der 3 forårsfund. For en oversigt over forekomsten på Kalvebod Fælled, se her. Med tanke på artens fåtallige optræden på Kalvebod Fælled er det næppe forventeligt, at den vil blive en fast ynglefugl.
Kilder
Ynglefugletal fra omkring 1980 er baseret på DOFs optællinger, som er publiceret i rapporten Vestamagers fugleliv (DOF, 1983). Hovedforfatter: Henrik Boeg.
Ynglefugletal fra 1988 (ikke for alle arter) er baseret på tal fra DOF publiceret i en artikel i bladet PICA: Artikel om fuglelivet på Vestamager i 1980’erne (PICA, 1989). Forfatter til artikel: Karsten Nørgaard.
Ynglefugletal fra 1994 er fra DOFs optællinger og er baseret på en opgørelse, som kan ses i et bilag til Plejeplan for Vestamager 1999-2004 (bilag 2).
Ynglefugletal fra 1999 er fra Københavns Amt og fremgår ligeledes af bilag 2 i ovenstående plejeplan.
Ynglefugletal fra 2001 er fra DOF og er baseret på tal for nogle enkelte af vadefuglearterne; Strandskade, Vibe og Rødben. Tallene fremgår af s. 72 i denne rapport: Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Danmark (DOF, 2003). Forfatter: Ole Thorup.
Ynglefugletal fra 2007 er fra caretakerprojektet (Rødben mangler dog). Link.
Ynglefugletal fra 2017 er fra rapporten Ynglende engfugle og vandfugle på Kalvebod Fælled 2017 (Rasmussen, L.M. & Sørensen, U.G. Tidal Consult, 2017).