Vinterperioden var som sædvanlig stille. Længere perioder med frost og isdækkede søer medvirkede til at tømme området for fugle. Generelt var der også meget vand på fælleden i perioden. Bl.a. var Reservatvej i en længere periode helt oversvømmet.
Vi er nu et godt stykke inde i marts måned, og foråret på fælleden er i fuld gang. Viberne er ved at indfinde sig på engene og lige så med de Store Præstekraver. Klyderne er også ankommet til Klydesøen.
Caretakergruppen gennemfører ynglefugletælling i år (gøres hvert andet år). Fokus for tællingen er de ynglende vadefugle. Vi er meget spændte på at se, hvordan ynglefuglesæsonen bliver i år, og om tendensen fra de seneste års tællinger med bl.a. et stigende antal ynglende Viber kommer til at fortsætte. Du kan læse om de flotte resultater fra ynglefugletællingen i 2022 her. Når næste nyhed sendes ud (forventeligt omkring slutningen af juni), kan vi fortælle mere om resultatet af tællingerne.
Set og sket december 2023 til og med februar 2024
Selv om der var få fugle i perioden, blev der dog alligevel gjort nogle interessante observationer. Nedenfor følger nogle udvalgte højdepunkter fra perioden.
Ny rekordforekomst af Sortgrå Ryle
Med kulden kom der som sædvanlig Sortgrå Ryler. De kom dog i et antal, der ikke tidligere er set på Kalvebod Fælled! Den 12/1 blev der således sat ny rekord med 74 rst. langs dæmningen (Rasmus Turin). Den 3/12 blev der set 68 samme sted og den 7/1 58 rst. Den tidligere rekord var fra 2022 med 36 rst. den 16/12.
Den 28/1 blev der gjort et usædvanligt vinterfund af Klyde. To rastede i Klydesøen (RT og SKR). De blev set ifm. et markant varmefremstød i Syd- og Vesteuropa, hvor der bl.a. blev målt op til knap 20 graders varme i Storbritannien i dagene op til. Det var ligeledes mildt herhjemme med omkring 7-8 grader. De forsvandt dog hurtigt igen, da vejret slog om. De næste Klyder blev set til mere normal tid den 8/3. Der er tre tidligere vinterforekomster: 1998: 21/2 1 rst. Klydesøen, 2019: 28/2 1 rst. Klydesøen samt 2023: 15/2 1 rst. Klydesøen.
Samme dag (28/1) bød også på en Sølvhejre i Klydesøen. Med de mildere vintre herhjemme bliver det mere og mere almindeligt med overvinterende Sølvhejre i Danmark. Denne fugle blev set gennem det meste af januar og februar måned.
Perioden bød også på de sædvanlige rastende Blå Kærhøge, men ikke i de antal de er set i tidligere år, hvor særligt sidste år udmærkede sig med det største rasttal siden start 90’erne med op til 17 rastende til overnatning. Største antal i denne omgang blev blot 4 rst. til overnatning den 9/3 (Karsten Busk Laursen). Fjeldvågerne var stort set også fraværende denne vinter (få generelt).
Perioden bød også på de sædvanlige flokke af Lille og Stor Skallesluger. Største forekomst for Lille Skallesluger blev 148 rst. 7/1 (Rasmus Turin) og for Stor Skallesluger 318 rst. til overnatning i Klydesøen den 27/12 (Karsten Busk Laursen). Samme dag og sted også 78 rst. Lille Skallesluger.
Foråret er i gang
Perioden dækker godt nok ikke marts måned, men det er svært ikke at tyvstarte lidt, når der allerede er fuld gang i den ude på fælleden. Er par hurtige nedslag: den 22/3 rastede en Skestork i Klydesøen (Helge S. Jensen), den 28/3 rastede 3 ved Villahøj engsø (Karsten Busk Laursen), og her ultimo marts raster over 1.000 svømmeænder med Villahøj (heraf ca. 900 Krikænder). Den første Atlingand blev set her den 23/3. Også pænt med Stære med 1.500 rst. Koklapperne den 22/3.
Hjemmesideopdateringer
Takket være bidrag fra Bent Bøggild Pedersen er artsgennemgangen på hjemmesiden blevet opdateret for en række arter. Det har bl.a. resulteret i tilføjelsen af en række ældre observationer, herunder en Stribet Ryle fra 1952 fra Klydesøen samt interessante detaljer om fundet af Stribet Ryle fra 1950 (som endte i Zoologisk Have – i øvrigt første officielle fund for Danmark). Der er også tilføjet et fund af Terekklire fra 1951 fra Klydesøen samt fund af Thorshane, Lille Kjove, Sorthovedet Måge, Markpiber, Fuglekongesanger samt Rødhovedet Tornskade m.m. Du kan læse mere under artsgennemgangen.
Tilbage i tid
Oplysningerne fra Bent Bøggild Pedersen førte også til en interessant artikel fra 1980 om det inddæmmede areal skrevet af Thorvald Frølich. Artiklen er fra det tidligere tidsskift ‘Fugleværn’, som DOF udgav. I artiklen beskrives udviklingen i fuglelivet fra før inddæmningen frem til omkring 1980, hvor tilgroningen for alvor er ved at tage fat. Med hjælp fra DOF er artiklen er blevet indscannet og kan læses her: Fremragende fuglelokalitet i fare for at blive ødelagt, Fugleværn 10, 1980 (Frølich, Thorvald).
Apropos 1980’erne så er nedenstående maleri af Niels Strøbæk fra 1986 også lidt interessant. Det viser den gamle Klydesø. Den østlige del af Klydesøen, som vi kender den i dag (sø-fladen ud for midter- og sydtårnet), eksisterede ikke dengang. Bemærk den glidende overgang fra eng til sø-flade, som er afgørende for de ynglende vadefugle. Den forsvandt op gennem 1980’erne og 1990’erne som følge af manglende afgræsning og opvækst af rørskov, men er nu ved at blive genetableret ved gamle Klydesø som følge af et godt samarbejde mellem caretakergruppen og Naturstyrelsen.
