Kalvebod Fælled er omfattet af en række beskyttelsesbestemmelser som følge af de store naturværdier, området rummer. Neden for gennemgås de væsentligste af dem, samt deres betydning for området.
Natura 2000 – Kalvebod Fælled er udpeget som Natura 2000-område
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Natura 2000-områderne består af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Hvert Natura 2000-område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Hvilke arter og naturtyper, der er beskyttet, fremgår af Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. For Natura 2000-område nr. 143, som dækker Kalvebod Fælled – men også det sydlige Amager samt havet syd for – er nedenstående naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Som det fremgår, er en række fuglearter – både ynglefugle og trækfugle – på udpegningsgrundlaget for området (Kilde: Natura 2000-plan 2016-2021 for Vestamager).
Natura 2000-plan og mål ift. beskyttelsen af fugle
For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet en plan for, hvordan det sikres, at naturen udvikler sig i en positiv retning inden for Natura 2000-området. Den seneste Natura 2000-plan for Kalvebod Fælled dækker perioden 2016-2021 og kan læses her: Natura 2000-plan 2016-2021 for Vestamager. Det fremgår bl.a. af planen, at det overordnede mål for området er, at ”Det sikres, at der for ynglefuglene er ynglelokaliteter med den rette pleje og uforstyrrethed.” (jf. s. 13 i Natura 2000-planen).
Natura 2000-områderne er strengt beskyttede
Natura 2000-områderne er underlagt særlig beskyttelse. Der findes ikke en særlig Natura 2000-lov, men beskyttelsen, der følger af naturdirektiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet), er implementeret i en række forskellige danske love, hvor det nærmere er beskrevet, hvordan de enkelte love skal administreres, der hvor der er udpeget Natura 2000-områder.
En hovedhjørnesten i Natura 2000-beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Det sker i praksis ved, at myndighederne foretager en vurdering af, om et projekt i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger. Viser vurderingen, at det ikke kan afvises, at det ansøgte vil kunne medføre skade på et Natura 2000-område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.
Overvågning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget
Dyr og planter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne overvåges. Ved at sammenligne registreringer foretaget over en årrække, kan man vurdere, hvordan naturen udvikler sig. Det giver grundlag for at vurdere, om den nuværende beskyttelse og indsats er nok til at sikre naturen fremover og for at vurdere behovet for eventuelle nye tiltag. Danmark rapporterer til EU-Kommissionen om naturens tilstand én gang hvert sjette år. Det er i dag Miljøstyrelsen, som står for overvågningen af arterne på udpegningsgrundlaget.
Læs mere om Natura 2000 og naturdirektiverne her.
Fredning – Kalvebod Fælled er en del af Kalvebodkile-fredningen
Hele Kalvebod Fælled er fredet og indgår som en del af Kalvebodkile-fredningen (fra 1990). Det overordnede fredningsformål for Kalvebod Fælled mv. lyder: at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt.
For så vidt angår balancen mellem beskyttelse og benyttelse i Natura 2000-områder, fremgår det af Handlingsplan for fredning 2013 at: ”For de særligt udpegede Natura 2000 områder udføres der særlig planlægning med konkrete handleplaner og særlige virkemidler for at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som danner udpegningsgrundlag for de enkelte Natura 2000- områder. En fredning kan i nogle tilfælde supplere denne særlige indsats med f.eks. at give offentligheden bedre adgang til naturområderne – naturligvis forudsat, at offentlighedens adgang ikke er i strid med hensynet til arterne på udpegningsgrundlaget.”
Fredningsnævnet kan give dispensation fra fredningen
Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der – udover at kunne gennemføre fredninger – også tager stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger. Fredningsnævnet har mulighed for at dispensere fra en fredningsbestemmelse, hvis det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. I tilfældet med Kalvebod Fælled skal der ved eventuelle dispensationer tages særligt hensyn til, at området også samtidig er udpeget som Natura 2000-område.
Forvaltning og pleje på Kalvebod Fælled
Naturstyrelsen forvalter og driver Miljø- og Fødevareministeriets arealer, herunder Kalvebod Fælled, som ejes af staten. Naturstyrelsen udarbejder en samlet plejeplan for Kalvebod Fælled, som gælder for fem år ad gangen. Plejeplanen indeholder en gennemgang af status for de delområder, som området er inddelt i, opstilling af målsætninger for delområderne samt retningslinjer for plejetiltag. Udkast til plejeplan for perioden 2018-2022 var i høring i 2017, men der er endnu ikke offentliggjort en endelig udgave af den ny plejeplan (pr. januar 2020). De tre foregående plejeplaner kan ses her (der findes ikke nogen plejeplan for perioden 2015-2019):
Plejeplan for Vestamager 1999-2004
Plejeplan for Vestamager 2005-2009
Plejeplan for Vestamager 2010-2014
Naturbeskyttelseslovens § 3 – beskyttede naturtyper på Kalvebod Fælled
Størstedelen af Kalvebod Fælleds naturarealer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Naturbeskyttelsesloven beskytter en række naturtyper (søer, moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt udpegede vandløb) mod tilstandsændringer. Der kan efter de konkrete omstændigheder gives dispensation til nogle ændringer. Der skal dog som udgangspunkt foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, der kan ændre tilstanden i de beskyttede naturtyper. Det er således ikke nok, at der lægges til grund, at der er en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. Er der samtidig internationale naturbeskyttelseshensyn, der skal varetages – f.eks. hvis der er tale om et udpeget Natura 2000-område – gælder en særlig restriktiv dispensationspraksis (jf. Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, Miljøministeriet, 2009).
Natur- og vildtreservatet – Amager Vildtreservat
Danmark udgør et vigtigt knudepunkt på trækvejen for en række arter af svaner, gæs, ænder og vadefugle. For at beskytte disse arter mod jagt og anden forstyrrelse under deres ophold i Danmark, er der etableret et netværk af natur- og vildtreservater. Her har fuglene fred til at raste og søge føde. Der er i dag over hundrede natur- og vildtreservater i Danmark. Et reservat kan omfatte kerneområder, som helt friholdes for jagt og andre væsentlige forstyrrende aktiviteter, og bufferzoner med færre restriktioner, for eksempel forbud mod visse jagtformer og andre aktiviteter.
Hele Kalvebod Fælled, dele af Sydamager (bl.a. Aflandshage) samt en del af søterritoriet fra Sjællandsbroen til Dragør er udpeget som vildtreservat; Amager Vildtreservat. I bekendtgørelsen for vildtreservatet er der bl.a. fastsat følgende begrænsninger for at reducere forstyrrelser:
- Almindelig jagt er forbudt på Kalvebod Fælled og Aflandshage. Desuden er der jagtforbud på visse dele af søterritoriet.
- Der er adgangsforbud ved og omkring Klydesøen hele året.
Læs mere om Amager Vildtreservatet her.