April, maj og starten af juni er traditionelt årets bedste (og sjoveste) periode at kigge på fugle i. Artsdiversiteten er stor, da en række trækfugle passerer gennem landet, og det er også en af de bedste måneder på året til at se mere fåtallige og sjældne trækfugle. Her følger en opsummering over de mest interessante observationer fra april, maj og juni måned [opdateret ult. juni]:
Der har været ganske få observationer af Rørdrum på Kalvebod Fælled de seneste år, derfor var det glædeligt med en langtidsstationær, paukende fugl i Hejresøen fra den 28/4-15/5. Måske den yngler? En Silkehejre blev set den 19/5 i Klydesøen (Anders Riber Høj ) og sandsynligvis samme fugl var på plads igen fra den 26/5-27/5 (Troels Eske Orvad m.fl.). Den 14/5 trak en Skestork over Kalvebod Fælled (Rasmus Turin) og den 25/5 rastede en kortvarigt i Klydesøen om morgenen inden den forsvandt ved 8.30-tiden (Ole Søgaard m.fl.). En Rødhalset Gås blev set den 8/4-13/4 (Jakob Strand m.fl.), hvilket blot var 4. fund for Kalvebod Fælled. En Rustand blev set i Klydesøen den 22/5-2/6 (Rasmus Turin m.fl.) dog 2 den 26/5 (Per Bækgaard). Den Rødhovedet And han var tilbage kortvarigt i Klydesøen fra den 27/5-7/6. En Sort Glente trk. NØ den 20/4 (Michael Brunhøj Hansen) og en Vagtel fløjtede den 4+8/6 (hhv. Karsten Busk Laursen og Thomas Hellesen). En Plettet Rørvagtel piftede ved Mosehøj fra den 21/4-25/4 (Troels Eske Ortvad m.fl.) og en Hvidbrystet Præstekrave han rastede i Klydesøen fra den 21/5 frem til skrivende stund den 13. juni (Thomas Hellesen m.fl.). Blot 5. fund siden 1960’erne (ynglede i 1950’erne og start 60’erne). Nævnes skal også en stor rasteforekomst af Stor Præstekrave den 7/6 med 183 rastende i Klydesøen (Karsten Busk Laursen). Ny forårsrekord.
Årets første Kærløbere i Klydesøen blev set den 18/5 med 4 rst. Antallet steg til hele 16 den 20/5, hvilket er ny rekord for lokaliteten i nyere tid (Jesper Johannes Madsen). En Tredækker spillede den 9/5 på Nordre Klapper (Jakob Strand) og op til 2 Odinshøns rastede ved Villahøj Sø/Klydesøen i perioden 24/5-30/5. Forårets (og måske årets hit på Kalvebod Fælled) blev en nordtrækkende KLIPPESVALE den 23/5 ved Villahøj Sø set af Rasmus Turin (SU-art). Blot 6. fund for landet hvis den godkendes af SU. Læs Rasmus finderberetning her. Den 20/5 sås en Gulhovedet Gul Vipstjert ved Sydmøllevej, hvilket er første gange denne race af gul vipstjert ses på Kalvebod Fælled (Thomas Hellesen). Den 23. juni fandt Michael Brunhøj Hansen en syngende Buskrørsanger i Pinseskoven (SU-art). Blot 2. fund fra Kalvebod Fælled, forudsat at fundet godkendes af SU. Læs mere om fundet her. Desværre var fuglen kun aktiv i ca. 10 minutter, og det var derfor kun ganske få, som nåede at høre den. Derudover skal nævnes Drosselrørsanger 28/5 1 syngende sporadisk, Villahøj Sø (Andreas Bo Larsen) samt 1 syngende ved Hejresøen den 16/6-17/6 (Morten Christensen m.fl.), Korttået Træløber 1 syngende Hejresøen (Daniel Palm Eskildsen) samt 1 syngende Fasanskoven (Thomas Hellesen). Endekig skal nævnes en observation af Pirol med op til 2 rst. Fasanskoven den 20/5 (Bent Sørensen m.fl.).
Vadefuglenes returtræk er så småt gået i gang med de første svaleklirer og sortklirer. Om et par uger går det for alvor i gang med vadefuglene.