Året der gik på Kalvebod Fælled

Her følger en opsummering fra året der gik (2019) både hvad angår ynglefugle, sjældne fugle og forvaltningen af Kalvebod Fælled.

Ynglefuglene

På ynglefuglefronten blev højdepunktet i 2019 caretakergruppens fund af Engryle med unger. Troels Eske Ortvad fra caretakergruppen fandt i starten af juni to gamle fugle med 4 unger på engene ved Klydesøen. Mindst tre af dem blev flyvefærdige. Det er første gang siden 2013, at der med sikkerhed konstateres unger. Der har dog været yngleforsøg i de fleste af de mellemliggende år – men ikke med mere end 1-2 par per år. Vi håber de hænger i, omend udsigten for denne art ikke er den bedste herhjemme (læs evt. mere her).

Klyde i Klydesøen. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Der var desværre ingen tegn på yngleforsøg af brushane i 2019. Til gengæld ynglede rekordmange Klyder i Klydesøen, idet 82 par gjorde yngleforsøg på en ny ø, Naturstyrelsen havde etableret. Desværre var øen ikke tilstrækkelig rævesikker. Det betød, at en ræv besøgte øen over to dage i slutningen af maj og ryddede øen for æg og unger. Det gik også udover de Havternepar, der var på øen. Det lykkedes dog nogle enkelte klydeunger at flygte, og med efterfølgende omlæggere nåede ca. 20 klydeunger trods alt at blive flyvefærdige.

Caretakergruppen er i dialog med Naturstyrelsen om tiltag, der kan gøre yngleøerne i Klydesøen mere rævesikre. Der følges op på dette inden ynglesæsonen i 2020, så vi forhåbentlig kan få en god ynglesucces for klyder og terner igen. Stor Præstekrave havde endnu et godt år med ca. 20-25 par ved Klydesøen og en god ynglesucces.

Havørneparret fra Kongelunden, som ynglede for første gang i 2018 og fik en unge på vingerne, opgav deres yngleforsøg i 2019. De holder heldigvis stadig til i området, og vi forventer at de gør yngleforsøg igen i 2020. VI krydser fingre for succes!

Der har været ganske få observationer af Rørdrum på Kalvebod Fælled de seneste år, derfor var det glædeligt med en langtidsstationær, paukende fugl i Hejresøen fra den 28/4-15/5. Om den gjorde yngleforsøg er uvist.

Sjældne fugle og andre bemærkelsesværdige observationer

Som altid blev der henover året set en række usædvanlige fugle og gjort bemærkelsesværdige observationer på Kalvebod Fælled. Nogle af de mere interessante observationer nævnes her.

En Rødhalset Gås rastede den 8/4-13/4 (Jakob Strand m.fl.), hvilket blot var 4. fund for Kalvebod Fælled. Mere om fundet her (inkl. videooptagelse).

Et af årets helt store ornitologiske højdepunkter indtraf med invasionen af Aftenfalke i august måned. Den første Aftenfalk blev set den 27/8 (Thomas Tümmler-Hellesen). Den 29/8 kunne der ses tre fugle sammen og den 31/8 kunne der så ses hele 4 stk. sammen. De blev hængende frem til starten af september, hvor et vejromslag tvang dem videre. Læs mere observationerne her.

Aftenfalk, ungfugl. Villahøj, 1. september 2019. Foto: Michael Borch Grell.

For vadefuglenes vedkommende var den mest overraskende observation i løbet af året nok den Hvidbrystet Præstekrave han der rastede i Klydesøen fra den 21/5-21/6 (Thomas Tümmler-Hellesen m.fl.). Blot 5. fund siden 1960’erne (ynglede fåtalligt på lokaliteten frem til start 60’erne). Fundet var også bemærkelsesværdigt ved at fuglen var langtidsstationær og tilmed territoriehævdende.

I år udmærkede vadefuglesæsonen sig også ved det (for lokaliteten) store antal rastende Almindelige ryler i starten af juli, hvor der den 7/7 blev set 930, den 8/7 mindst 1.000 og så den 9/7 kulminerede det med 1.300 rst. i Klydesøen, hvilket er ny lokalitetsrekord (Stig Kjærgaard Rasmussen). Også for Kærløberen, som er en rigtig Klydesø-specialitet, blev der sat ny rekord (i nyere tid), idet der den 20/5 rastede hele 16 i Klydesøen (Jesper Johannes Madsen). En anden forårsspecialitet for Kalvebod Fælled er Tredækkeren, som igen i år blev registreret – dog kun på en enkelt dato trods ihærdig eftersøgning; 1 spillende den 9/5 på Nordre Klapper (Jakob Strand). 

For småfuglenes vedkommende blev det mest bemærkelsesværdige i løbet af året en Topmejse, som Peter Thomasen fandt den 30. marts ud for sydtårnet ved Klydesøen. Fundet er det første for Kalvebod Fælled. Læs mere om fundet her. Endnu bedre blev det i november, da Rasmus Turin fandt en trækkende Krognæb. Endnu en ny art for Kalvebod Fælled. Læs mere om dette fund i nyheden her. Endelig skal også nævnes en Savisanger, som blev hørt i det sydvestligste hjørne af Hejresøen den 24/7 af Peter Andersen og den 26/7 af Rasmus Turin i kanalen ved ‘Tanghjørnet’ (lige over for Hejresøen). Blot 6. fund for Kalvebod Fælled.

Af øvrige spændende observationer i løbet af året kan nævnes Skestork, Silkehejre, Rustand, Rødhovedet and, Sort glente, Steppehøg, Hedehøg, Plettet rørvagtel, Pomeransfugl, Odinshane, Rødstrubet piber, Bjergpiber, Vandstær, Drosselrørsanger, Lille fluesnapper m.m.

Silkehejre, Villahøj Sø. 22. juni 2019. Foto: Thomas Tümmler-Hellesen.

Forvaltningen af Kalvebod Fælled

I forhold til forvaltningen af Kalvebod Fælled resulterede den gode dialog mellem Naturstyrelsen og caretakergruppen bl.a. i, at caretakergruppens ønske om bedre skiltning/information for at reducere menneskelige forstyrrelser blev imødekommet.

Ved Sydmøllevej har der f.eks. manglet information om, at vejen ender blindt. Det har betydet, at der er blevet set et stigende antal motionsløbere, folk på cykel m.v., som har kæmpet sig vej op til dæmningen for blot at konstatere, at den brede kanal på indersiden af diget ikke var til at forcere. Det har givet flere uheldige episoder med opskræmning af store mængde fugle. Naturstyrelsens opsætning af nogle tværgående brædder ved sydmøllevej samt et skilt om at vejen ender blindt har haft en mærkbar positiv effekt.

Mange nye besøgende kender ikke området og tror man kan nå op på diget via Sydmøllevej. Opsætning af et “blind vej” skilt har afhjulpet dette.

I den vestlige del af det lukkede reservat har der manglet information om, at her starter den lukkede del af vildtreservatet med adgangsforbud hele året. Det har betydet, at der med jævne mellemrum (og særligt i forårs- og sommerperioden) er blevet set folk gående på toppen af diget fra vest mod øst i den lukkede del af reservatet med dertil følgende opskræmning af fugle. Naturstyrelsen har nu opsat nye reservatskilte – også ved tårnene. Det har ligeledes haft en tydelig positiv effekt.

Opsætning af reservatskilt på diget har reduceret færdslen ind i den lukkede del af vildtreservatet.

Hydrologiprojektet på Nordre Klapper, som blev indviet i 2018, blev tilpasset i 2019, så vandet nu i højere grad end før tvinges ud over Koklapperne via den grøblerende, der er blevet gravet. Det bliver spændende at følge effekten af det i 2020. Derudover blev der i 2018-2019 også lavet en række paddeskrab, som uden tvivl også får en positiv effekt på vadefuglene. 

Caretakergruppen og DOF København forventer i øvrigt at holde møde med Naturstyrelsen i starten af 2020 mhp. at evaluere året der gik.