Den 21. april fandt Troels Eske Ortvad en syngende Plettet Rørvagtel ved Mosehøj i forbindelse med fugleoptællingsarbejde for Miljøstyrelsen. Det er første fund af en syngende fugl på Kalvebod Fælled siden 2010. Plettet Rørvagtel er en fåtallig træk- og ynglefugl herhjemme. Fuglen sidder i den lukkede del af reservatet, men dens særegne sang (som ofte beskrives som lyden af en dryppende vandhane) kan fint høres fra Reservatvej – især hvis lytteforholdene er gode.
Læs mereKategori: Sidste nyt
Sjælden Rødhalset Gås på besøg
Den 8. april 2019 fandt Jakob Strand en Rødhalset Gås i Klydesøreservatet (set fra Sydmøllevej). Den blev genfundet dagen efter og blev set frem til den 13. april forskellige steder på Kalvebod Fælled. Samme fugl opholdt sig den 6. april ved Ishøj Strandenge. Fundet udgør blot det fjerde for Kalvebod Fælled. Rødhalset Gås yngler på den nordsibiriske tundra i et område øst for Uralbjergene. Den ses årligt, men fåtalligt i Danmark – oftest i selskab med Bramgæs.
Læs mereNy art for Kalvebod Fælled – første fund af Topmejse
Den 30. marts 2019 fandt Peter Thomasen en rastende Topmejse ud for sydtårnet ved Klydesøen (flere detaljer her). Fundet er det første for Kalvebod Fælled! Arten er udbredt i Jylland, på Fyn og i Sverige, men er meget sjælden på Sjælland. Fuglen, som Peter så, er med stor sandsynlighed den samme som blev set den 23. marts 2019 ved Sydvestpynten og som første gang blev set i Kongelunden i juli 2018. Efter observationen den 30. marts er Topmejsen returneret til Sydvestpynten, hvor den er set på flere datoer efterfølgende.
Læs mereRingmærket Sølvhejre fra Letland
Sølvhejre ses oftere og oftere herhjemme. I 2017 blev der set exceptionelt mange på Kalvebod Fælled. En af dem viste sig at være ringmærket, og det lykkedes til sidst at få ringen aflæst (rød ring med teksten ”E54”). Der er ifølge Zoologisk Museum kun ét tidligere fund af en ringmærket Sølvhejre fra Danmark! Så det var med stor spænding, at der blev afventet svar. Fuglen viste sig at være ringmærket i 2014 som unge i Letland, ikke langt fra Riga. Fascinerende.
Læs mere